Kategori: Blogindlæg

Jeg har i dag været til min første samtale hos min psykolog ved navn Dorte, og hun var heldigvis lige så rar i virkeligheden, som hun lød da jeg snakkede med hende i telefonen. 🙂 Meget af tiden gik med at hun bad mig fortælle om mit liv og mig selv, så hun kan finde ud af hvem jeg er. Jeg havde frygtet at det ville være svært for mig at åbne mig, men sådan var det slet ikke, for hun er så afslappet og meget nede på jorden, at det faldt mig helt naturligt at snakke med hende også om alle de svære ting. Hun spurgte mig naturligt nok, hvad jeg gerne vil arbejde med, og jeg svarede at jeg gerne vil have nogle redskaber til at blive bedre til at rumme mine følelser, da det falder mig meget svært. Jeg forklarede så godt jeg nu kunne om det der sker, når jeg ikke kan rumme en følelse, at jeg nærmest fjerner mig fra den, og hun bad mig komme med et eksempel det kunne jeg bare ikke rigtig. Vi blev enige om, at jeg til næste gang  skal finde en situation, hvor jeg havde svært ved at rumme en følelse, så vil vi sammen prøve at sætte ord på det. Hun snakkede om at der er forskellige måder at give følelserne navne på enten ved en farve, en metafor eller et dyr ret interessant synes jeg faktisk det var. Hun holder til et rigtig hyggeligt sted i Kompagnistrædet i et hyggeligt lille rum, som jeg følte mig rigtig godt tilpas i. Vi er blevet enige om at ses om tre uger altså den 19. juli hvilket jeg faktisk glæder mig til. Jeg håber virkelig at tolv gange er nok til vores arbejde. Min ledsager fulgte mig hen til hende i dag, da jeg endnu ikke har fået undervisning iat finde hen til der, hvor hun holder til, og hun følger mig også næste gang, så det er rart og trygt. Det var en rar oplevelse, og jeg tror på at vi kommer til at arbejde godt sammen.

Her for nogle timer siden blev jeg ringet op af Dorte som den psykolog jeg skal snakke med hedder. Hun ringede for at fortælle mig at hun er nødt til at rykke vores aftale i morgen, fordi hun skal til røntgenundersøgelse med sin hofte. Først foreslog hun at vi kunne ses i dag klokken halv tre, men det sagde jeg nej til, da jeg ikke lige synes jeg magter det, så foreslog hun mandag samme tid, som jeg først sagde ja til, men så kom jeg i tanke om, at det er der jeg skal af sted til Stemmehørergruppe. Efter at have snakket lidt frem og tilbage nåede vi frem til at fredag den 28. juni er den dag, som passer bedst. Puha jeg er virkelig dårlig til ændringer kort tid før de sker, men som hun også sagde kan hun ikke bare blive væk fra den undersøgelse og det kan jeg sagtens forstå, Jeg havde håbet at Rikke kunne komme med mig til min første samtale, men den fredag Dorte og jeg har aftalt skal hun til mødei Lyngby, så jeg må tage af sted alene, for jeg har ikke lyst til at blive ved med at rykke rundt på aftalen. Jeg føler mig bare rigtig utryg ved at skulle snakke med hende alene første gang, for der er også en tryghed i, at Rikke skulle have været med, men det skal da helt sikkert nok gå alligevel, for da jeg snakkede med psykolog på Instituttet til min første samtale var jeg alene så hvorfor skal jeg ikke kunne klare det alene denne her gang? Jeg har bare svært ved at rumme at det er blevet rykket rundt så pludseligt, men det er jo bare sådan det er. Hun lyder faktisk rigtig sød og jeg tror hun vil være god at snakke med. Det at tiden er blevet ændret har satte en følelse af ubehag og uro i gang hos mig og følelsen af at jeg ikke kan rumme det. Det skal da hel sikkert nok gå siger jeg til mig selv. Jeg føler bare at den lille ændring har bragt mig ret meget ud af ligevægt, og det er ikke særlig behageligt. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal gøre af mig selv lige nu, for jeg føler mig fyldt op. Og jeg kan ikke finde ud af, hvorfor det føles så utrygt at skulle snakke med hende alene, når jeg før har været alene til den slags samtaler. Det er nok mine tanker og følelser som løber af med mig.

Jeg er efterhånden ved at kende et mønster for, hvornår jeg kan gå hen  og få det dårligt. Jeg har fundet ud af, hvis jeg kommer alt for sent i seng kan det ske, at jeg næste dag har det ret dårligt, så en ting kan jeg konkludere ud af det, at min nattesøvn er rigtig vigtig for, hvordan jeg vil have det næste dag. Jeg kom nemlig rigtig sent i seng i går, og det har jeg godt kunnet mærke i dag i form af indre uro, og følelsen af ikke rigtig at være til stede i det jeg har lavet. Flere gange når jeg har været i gang med f.eks. at skrive kan jeg gå helt i stå, og sidde og stirre ud i luften, og få et kort øjeblik have glemt, hvad det var jeg havde gang i lidt mærkeligt, for det synes jeg ikke jeg har prøvet før eller måske har jeg men kan bare ikke huske det. Så i dag skal jeg helst i seng før tolv, så fungere jeg bedst dagen efter.

Ja jeg er her stadig selvom det er lidt tid siden jeg sidst har skrevet en blog herinde. Men overskuddet og lysten har ikke rigtig været der. Det har været som om jeg ikke rigtig har kunnet rumme at skulle samle tankerne til at skrive et indlæg. Nu prøver jeg så igen. Jeg har det ret svært for tiden, for jeg er tit meget urolig og har haft svært ved at slappe af fredag aften var jeg temmelig angst puha det var godt nok ikke særlig sjovt. 🙁 Det er heldigvis ikke så tit det sker, men når det sker føles det bare rigtig voldsomt. Der var tidspunkter i mens det stod på, hvor jeg havde meget svært ved at mærke mig selv og så følte jeg mig også tung i kroppen. Jeg havde det faktisk rigtig skidt det meste af fredagen jeg synes jeg kan genkende et mønster, for det er tit sådan, hvis jeg får gået for sent i seng det kan jeg åbenbart ikke klare rent psykisk. Lige nu i mens jeg skriver dette har jeg det faktisk okay, og sådan må det meget gerne blive ved med at være. Her det sidste stykke tid har jeg haft rigtig mange billeder i mit hoved, hvor jeg skader mig selv på forskellige måder puha det er så hårdt når de billeder kommer, for det gør det rigtig svært for mig at kæmpe imod trangen og lysten til det.

Min kontaktperson og jeg er blevet enig om at jeg igen skal starte til psykolog, så jeg kan få arbejdet med at rumme alle mine følelser, som jeg på nuværende tidspunkt ikke selv er i stand til at rumme. Som hun også sagde til mig kan vi godt gå ind i et terapeutisk arbejde med at du lære at rumme dine følelser, men det rækker ud over min opgave som kontaktperson, da jeg også hjælper dig på mange andre områder, og det giver rigtig god mening for hvis vi går i gang med det vil hun ikke kunne følge op på hvordan det går hver uge, fordi vi også arbejder med så meget andet, så vi fandt frem til i fællesskab at det vil være godt for mig at starte hos psykolog igen. Vi har fået anbefalet to en i Hillerød, som vi afskrev med det samme, for jeg gider ikke at tage til Hillerød hver uge, for der er sgu for langt. Den anden ligger i København, så det er lidt mere overskueligt at skulle af sted til hende. Vi snakkede begge med min psykiater om det at jeg gerne vil starte hos psykolog igen, og hun syntes faktisk det var en god idé. Min kontaktperson har snakket med hende som holder til i København i midten af maj måned, og der var kun en månes ventetid på at komme til at tale med hende og det er jo bare rigtig godt at der ikke går flere måneder. Så her på fredag skal jeg til min første samtale hos hende, og det er jeg ret spændt på og lidt nervøs for. Hvordan vil hun være at snakke med? Vil vores kemi passe sammen? Min læge har lagt en henvisning op på nettet, som hun kan hente ned. Jeg er bare glad for at min kontaktperson tager med mig til første samtale, for det giver mig lidt mere tryghed. Det bliver lidt mærkeligt at snakke med en psykolog igen, for det har jeg ikke gjort i over et år, men det bliver også rart at komme i gang med at arbejde med mig selv og mine følelser, så jeg kan lære at rumme dem helt selv.

 

Her i mandags havde jeg to ret så voldsomme drømme.

Den første drøm jeg havde gik ud på, at jeg gang på gang blev ved med at springe ud foran et tog det endte dog hele tiden med at jeg ikke blev ramt af dem mærkeligt nok. Jeg vågnede op fra drømmen lidt i fem og var rigtig angst, og havde det bare rigtig skidt og der gik lidt tid før jeg faldt til ro igen puha det snurrede i hele kroppen, og jeg var så taknemmelig over at det kun var en drøm, for den forekom mig meget livagtig.

Da jeg så faldt i søvn efter den første drøm havde jeg så endnu en drøm, som virkede lig så voldsom på mig som den første drøm gjorde. Denne gang drømte jeg, at jeg skade mig selv op til flere gange og det var rigtig voldsomt med både saks og kniv og jeg kan huske jeg i drømmen bare handlede og havde det så godt i mens jeg gjorde det. Det blødte også efter jeg havde skadet mig selv. Da jeg vågnede fra denne drøm havde jeg det ret skidt, og det holdt sig det meste af dagen. Lige siden jeg haft den drøm med selvskaden har jeg haft rigtig mange tanker om og stor lyst til at skade mig selv, men jeg var godt klar over at det nok ville ske for sådan var det også sidst jeg havde drømt sådan en drøm, så jeg har her for tiden svært ved at være i nærheden at skarpe genstande, fordi det sætter en masse tanker og følelser i gang hos mig. I dag da jeg skulle smide en makreldåse ud sagde stemmerne “Tag dåsen og skad dig selv med den.” Jeg gjorde dog ikke som de sagde jeg skulle gøre. Da jeg tømte opvaskemaskine for nogle dage siden tog jeg en kniv og pressede i mod min arm, men tog den hurtigt væk igen. Jeg tog også en anden og klemte hårdt sammen om den heller ikke denne gange skete der noget. Jeg synes det er lidt hårdt at kæmpe med mig selv på den måde, men det er jo ikke første gang, og jeg skal nok også komme igennem den denne gang, for det har jeg jo gjort før.