Kategori: Blogindlæg

Der er så mange følelser lige for tiden, som jeg synes er svære at rumme, for de ændre sig hele tiden. Jeg har det som er jeg i en følelsesmæssig rutsjebane, så meget op og ned går og det har jeg rigtig svært ved at rumme. Jeg har i forvejen svært ved at rumme mine følelser, men det gør det ikke nemmere at de svinger så meget, som de gør. Når jeg har så svært ved at rumme mine følelser for tiden, som jeg har det tænker jeg en masse destruktive tanker, fordi det er min automatiske tanke når tingene bliver for svære for mig at rumme jeg har en masse billeder, hvor jeg ser forskellige måder til, hvordan jeg kan skade mig selv med tankerne kommer impulserne til at skade mig selv, og så skal jeg pludselig kæmpe med at rumme alle mine mange følelser plus trangen til selvskade. I tirsdags havde jeg det så skidt, at jeg var rigtig tæt på at opgive kampen, og falde i igen, men det skete heldigvis ikke,, for jeg var sammen med en god ven i stedet for, og det hjalp mig rigtig meget. Jeg vil rigtig gerne nå op på de 8 måneder uden selvskade, og det kan jeg også godt! For jeg har fundet ud af, at jeg slet ikke har brug for det på samme måde, som jeg havde det inden jeg flyttede ind på Nettet, og det er rigtig rart at mærke den udvikling i den rigtige retning. 🙂 Stemmerne vil dog rigtig gerne have mig til at skade mig selv eller være destruktiv på andre måder, men det er ikke dem der bestemmer det er mig! Og sådan er det bare så der kæmper jeg også en kamp mod dem. Jeg føler bare jeg kæmper ret meget for tiden, men jeg er heldigvis ikke alene i min kamp, for jeg har flere mennesker omkring mig, som kæmper sammen med mig og som tror på mig, når jeg selv føler jeg har mistet troen på at det hele nok skal blive godt igen, og jeg er dem alle sammen dybt taknemmelig for deres store støtte.

Som jeg skrev, for snart meget længe siden er jeg begyndt i en Stemmehørergruppe, som holder til ude på Nørrebro. I starten var jeg meget skeptisk omkring denne gruppe på grund af deres store antipsykiatriske indstilling, som jeg ikke var enig me dem i, og jeg havde i starten svært ved at holde fast i min egen mening. Nu er jeg blevet rigtig glad for at gå i gruppen, for det er rigtig rart at være sammen med ligestillede for de forstår mig på en ganske særlig måde. Nu glæder jeg mig til hver mandag, når jeg skal hen i gruppen. Folk er rigtig søde og meget forstående og rare at snakke med jeg føler mig også tryg nok nu til at åbne op for alvor og det er rigtig rart for mig at mærke. Jeg er så glad for at gruppen blev fundet til mig i sin tid. 🙂

Som jeg før har skrevet går jeg hos en psykolog ved navn Dorte, hvilket jeg er rigtig glad for. Men sidste gang vi skulle have snakket sammen ringer hun til mig samme dag, som vi skulle have haft samtale og melder afbud. Det er nemlig sådan at hun har ret mange problemer med sin hofte, og det er så blevet værre med den desværre, så hun ikke kan gå nogen steder hen på grund af smerter og fordi den bliver ved med at gå af led. Hun fortalte mig så da vi snakkede sammen, at hun skulle opereres om ti dage, og at der derefter vil gå 6 uger før hun ville kunne have samtaler med mig igen. Og i den forbindelse spurgte hun mig om jeg vil have en ny psykolog eller om jeg gerne vil vente til hun kommer tilbage? Og jeg svarede hende uden tøven, at jeg gerne vente de 6 uger det tager hende at komme oven på igen efter operationen, for vi har en rigtig god kemi, og vi snakker godt sammen, og er enige om rigtig mange ting, og jeg føler mig tryg og godt tilpas sammen med hende, og derfor har jeg ikke lyst til at have en ny psykolog. For så ville jeg skulle åbne mig for et nyt menneske, og det orker jeg ikke rigtig og der vil nok også være stor ventetid, hvis jeg skal starte hos en ny psykolog. Og det er jo heller ikke sådan, at jeg ingen har at snakke med, for jeg har jo stadig samtaler med min kontaktperson en gang om ugen. Og som hun også meget klogt sagde kan du sagtens godt overleve 6 uger uden samtaler med en psykolog, da jeg før jeg startede hos Dorte ikke havde snakket med en psykolog i omkring et år, og det har hun da helt ret i. Så jeg glæder mig meget til at Dorte er tilbage igen. 🙂

Jeg føler faktisk et behov for at skrive, men jeg kan ikke rigtig komme i gang for det er som om når jeg prøver så forsvinder lysten til det og der med også overskuddet til at få skrevet. Hmm har jeg egentlig noget spændende at skrive om? Det ved jeg nu ikke rigtig. Jeg har nu boet på Nettet i lidt over et år, og det er slet ikke til at forstå, for hvor er tiden blevet af? Der er sket så mange ting på de tolv måneder. De sidste uger har været ret hårde, da jeg har haft det rigtig skidt psykisk. Jeg har været for meget sammen med mennesker, og glemt at mærke efter i mig selv om jeg nu kunne rumme det, for det kan jeg jo godt i situationen, men efterfølgende kommer regningen og det ved jeg godt, men glemmer det alligevel fra gang til gang. Min kontaktperson er på ferie, og kommer tilbage det nittende august, og jeg glæder mig til at hun er tilbage, for det er nu altså hende jeg snakker bedst med. Marie er rigtig sød hende den anden personale her på stedet, men jeg har bare ret svært ved at åbne mig op over for folk, som jeg ikke rigtig kender det er da gået okay, hvis jeg selv skal sige det. Og vi har da haft nogle ganske gode snakke.

I fredags var jeg hos min psykolog Dorte for tredje gang, og vi havde os en rigtig god snak, hvor jeg fik fortalt hende, hvordan jeg har haft det med følelsen af at være fyldt helt op og ikke kunne rumme ret meget. Hun stillede mig det meget interessante spørgsmål hvad farver det jeg er fyldt op af har? Og jeg svarede mørke blåt, for det var den første farve som faldt mig ind og hun  sagde at den farve kan opsluge det hele, så jeg skulle finde en farve, som ville ophæve virkningen af det mørke blå og det var hvidt for den farve vil gøre det hele lettere. Efter det med farverne skulle vi lege en ordleg, hvor vi skulle sige et positivt ord hver og det var ret sjovt jeg kan ikke lige huske, hvad vi sagde. Jeg fik også fortalt hende, hvorfor jeg var fyld op at det fordi jeg havde lavet en masse som jeg godt kunne rumme i mens det stod på, men bagefter fik jeg det rigtig skidt. Og hun var rigtig forstående over for det. Hun ville så vide, hvad jeg plejer at gøre, når jeg har det sådan og jeg sagde at jeg plejer at være for mig selv for at få lidt ro på eller sammen med andre, hvis det er det jeg har brug for. Jeg fortalte også, at stemmerne havde sagt til mig, at jeg skulle knuse det glas jeg sad med i hånden, for at skade mig selv med det men som jeg sagde til hende ville jeg ikke gøre det. Jeg fik også sagt til hende, at stemmerne sagde til mig, at jeg skulle skade mig selv, når jeg kom hjem hvor til hun svarede hvor er de bare tarvelige, og det havde hun da ret i, som jeg også sagde. Hun sagde derefter noget meget interessant jeg kan ikke huske den præcise ordlyd, men det var noget med at hun sagde “Jeg ved, at du nu ikke vil skade dig selv, når du kommer hjem.” Jeg spurgte helt forbavset, hvorfor det? Og hun sagde, fordi nu har du sagt det højt til mig og jeg tænkte ved mig selv, at det passer ikke, men hun havde sgu ret i det hun sagde, for jeg skadede ikke mig selv da jeg kom hjem selvom stemmerne havde sagt jeg skulle gøre det. Som hun også sagde du har lagt en masse hos mig nu her. Hun havde misforstået det jeg sagde for pludselig siger hun til mig “du kan da sagtens udtrykke dine følelser” Og jeg sagde til hende, at det ikke er det som er mit problem men at jeg ikke selv kan rumme følelserne og så sagde hun så er der noget jeg har misforstået, så det var godt at vi lige fik det på det rene. Jeg er stadig rigtig glad for at gå hos hende. Vi skal snakke sammen igen den toogtyvende august kl 14:30 hun havde foreslået nogle andre dage, men der kan Mai min ledsager ikke, fordi hun er på ferie, så vi valgte den toogtyvende, for der er Rikke min kontaktperson kommet tilbage fra ferie, og kan måske følge mig der hen, for jeg kan endnu ikke selv finde der hen, da jeg endnu ikke har fået Mobility timer. 

Jeg synes de sidste dage har været rigtig hårde, fordi jeg har haft det rigtig skidt med meget voldsom uro, som næsten føltes som angst, så jeg har gjort godt brug af min PN, men den er der jo også for det samme. Jeg har ikke haft brug for det hverken i dag eller i går, så det er da et godt tegn. Jeg havde det ret skidt for lidt tid siden, men det har hjulpet at sidde ved computeren med stille og rolig musik i ørerne i mens jeg har kigget lidt rundt på nettet og skrevet denne blog. Måske det også betyder at jeg er ved at komme ind i en god periode igen. Jeg må nok sige, at jeg har savnet Rikke rigtig meget i mens jeg har haft det så skidt. Marie spurgte mig også, hvordan jeg havde det med at det var hende jeg snakkede med og ikke Rikke når jeg har det sådan her? Og jeg sagde til hende at det har været okay, men også lidt svært og det kunne hun godt forstå. Det er rart igen at mærke lidt ro efter tre dage i træk med en masse uro. 🙂