Første samtale

Jeg har i dag været til min første samtale hos min psykolog ved navn Dorte, og hun var heldigvis lige så rar i virkeligheden, som hun lød da jeg snakkede med hende i telefonen. 🙂 Meget af tiden gik med at hun bad mig fortælle om mit liv og mig selv, så hun kan finde ud af hvem jeg er. Jeg havde frygtet at det ville være svært for mig at åbne mig, men sådan var det slet ikke, for hun er så afslappet og meget nede på jorden, at det faldt mig helt naturligt at snakke med hende også om alle de svære ting. Hun spurgte mig naturligt nok, hvad jeg gerne vil arbejde med, og jeg svarede at jeg gerne vil have nogle redskaber til at blive bedre til at rumme mine følelser, da det falder mig meget svært. Jeg forklarede så godt jeg nu kunne om det der sker, når jeg ikke kan rumme en følelse, at jeg nærmest fjerner mig fra den, og hun bad mig komme med et eksempel det kunne jeg bare ikke rigtig. Vi blev enige om, at jeg til næste gang  skal finde en situation, hvor jeg havde svært ved at rumme en følelse, så vil vi sammen prøve at sætte ord på det. Hun snakkede om at der er forskellige måder at give følelserne navne på enten ved en farve, en metafor eller et dyr ret interessant synes jeg faktisk det var. Hun holder til et rigtig hyggeligt sted i Kompagnistrædet i et hyggeligt lille rum, som jeg følte mig rigtig godt tilpas i. Vi er blevet enige om at ses om tre uger altså den 19. juli hvilket jeg faktisk glæder mig til. Jeg håber virkelig at tolv gange er nok til vores arbejde. Min ledsager fulgte mig hen til hende i dag, da jeg endnu ikke har fået undervisning iat finde hen til der, hvor hun holder til, og hun følger mig også næste gang, så det er rart og trygt. Det var en rar oplevelse, og jeg tror på at vi kommer til at arbejde godt sammen.