Aftalen er rykket en uge frem

Her for nogle timer siden blev jeg ringet op af Dorte som den psykolog jeg skal snakke med hedder. Hun ringede for at fortælle mig at hun er nødt til at rykke vores aftale i morgen, fordi hun skal til røntgenundersøgelse med sin hofte. Først foreslog hun at vi kunne ses i dag klokken halv tre, men det sagde jeg nej til, da jeg ikke lige synes jeg magter det, så foreslog hun mandag samme tid, som jeg først sagde ja til, men så kom jeg i tanke om, at det er der jeg skal af sted til Stemmehørergruppe. Efter at have snakket lidt frem og tilbage nåede vi frem til at fredag den 28. juni er den dag, som passer bedst. Puha jeg er virkelig dårlig til ændringer kort tid før de sker, men som hun også sagde kan hun ikke bare blive væk fra den undersøgelse og det kan jeg sagtens forstå, Jeg havde håbet at Rikke kunne komme med mig til min første samtale, men den fredag Dorte og jeg har aftalt skal hun til mødei Lyngby, så jeg må tage af sted alene, for jeg har ikke lyst til at blive ved med at rykke rundt på aftalen. Jeg føler mig bare rigtig utryg ved at skulle snakke med hende alene første gang, for der er også en tryghed i, at Rikke skulle have været med, men det skal da helt sikkert nok gå alligevel, for da jeg snakkede med psykolog på Instituttet til min første samtale var jeg alene så hvorfor skal jeg ikke kunne klare det alene denne her gang? Jeg har bare svært ved at rumme at det er blevet rykket rundt så pludseligt, men det er jo bare sådan det er. Hun lyder faktisk rigtig sød og jeg tror hun vil være god at snakke med. Det at tiden er blevet ændret har satte en følelse af ubehag og uro i gang hos mig og følelsen af at jeg ikke kan rumme det. Det skal da hel sikkert nok gå siger jeg til mig selv. Jeg føler bare at den lille ændring har bragt mig ret meget ud af ligevægt, og det er ikke særlig behageligt. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal gøre af mig selv lige nu, for jeg føler mig fyldt op. Og jeg kan ikke finde ud af, hvorfor det føles så utrygt at skulle snakke med hende alene, når jeg før har været alene til den slags samtaler. Det er nok mine tanker og følelser som løber af med mig.