Ja denne titel siger jo nærmest det hele, for jeg er kommet ind i en periode hvor det at spise for mig er noget der bare skal overstås og gå meget hurtigt. Det er ikke så slemt ved morgenmad og frokost, men det er ved aftensmaden det går helt galt. Så snart tiden nærmer sig halv seks, hvor vi skal spise mister jeg lysten til at gå ned ig kantinen og spise sammen med de andre, og jeg får en masse tanker om at jeg heller ikke fortjener at spise noget, og nogle gange når jeg så sidder foran maden forsvinder appetitten, og andre gange fylder tankerne og stemmerne så meget i mit hoved, at jeg kun kan holde fokus på dem, så jeg slet ikke kan koncentrerer mig om at spise, og hvis jeg går imod det de siger kan jeg få det rigtig skidt. Så det er blevet sådan, at jeg spiser meget hurtigt så jeg ikke når at tænke for meget over det, for hvis jeg gør det kan de ske at jeg får det ret dårligt. Jeg ved ikke, hvorfor det at spise er blevet så svært for mig og det er som regel altid ved aftensmaden det er sværest for mig at få spist. Det er nogle gange sådan at jeg slet ikke gider at spise, fordi det kræver så meget energi af mig, at få det gjort. Det kommer også meget an på, hvordan jeg har det den pågældende dag, for det kan sagtens få stor indflydelse på om jeg også har svært ved at spise morgenmad og frokost, for hvis jeg har det skidt allerede fra morgenstunden med en masse stemmer og tanker som går ud på at jeg ikke må spise kan det præge hele min dag, og også min lyst til at spise.
Men hey! Noget positivt er faktisk sket i dag angående det at spise, for i dag til aftensmaden følte jeg ikke stor modvilje imod at skulle spise, og jeg kunne spise uden at få det rigtig skidt, så det er bare super rart at mærke det også! 🙂 Måske det er ved at vende i den rigtige retning, så jeg igen kan spise uden at have det så svært op til, i mens og bagefter. Jeg vælger at håbe og tro på bedring på den front. Det gode var at stemmerne og tankerne faktisk ikke var der og fyldte derfor heller ikke en masse i min bevidsthed, og sikke en lettelse det dog bare var. For det er dejligt med dage, som er nogenlunde gode. 🙂