Jeg er kommet ind i en ret dårlig periode, hvor jeg er plaget af en masse uro, som jeg ikke rigtig ved, hvor kommer fra. Jeg føler mig anspændt og uroen gør at det er svært for mig at finde ro. Jeg har det som om jeg kan gå hen og blive angst, for uroen fylder nærmest det hele. Jeg har haft det ret skidt siden i onsdags og så er det som om uroen har forfulgt mig lige siden. Jeg synes jeg har så meget jeg gerne vil sige, men jeg kan ikke rigtig finde ordene. Jeg har det lidt ligesom jeg havde det i januar måned, hvor jeg var ret plaget af angst i en periode, og jeg håber virkelig ikke det skal til at begynde igen, for det magter jeg bare på ingen måde! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu. Jeg skulle spise karrysuppe i dag, som smagte rigtig godt, og så ville jeg bede om endnu en portion, og jeg kunne næsten ikke få mig selv til det, fordi stemmerne og tankerne ikke var glade for det, men jeg fik da spist den, og det har resulteret i at jeg har det temmelig skidt lige nu. 🙁 Jeg har allermest lyst til at gemme mig væk, fordi jeg synes det er for svært at være i verden omkring mig. Jeg føler til tider at jeg befinder mig i min helt egen verden, som jeg ikke rigtig kan komme ud fra, og nogen gange har jeg også en uvirkelighedsfølelse, som dog heldigvis ikke er så ofte. Sorgen og savnet til min far er også meget voldsom lige i øjeblikket. I forgårs var det 15 måneder siden han døde. Og sorgen sammen med alle de andre følelser gør det ret svært at være mig for tiden.
