Her tirsdag i sidste uge fandt jeg ud af, at Danni min medbeboer skulle starte i Stemmehørergruppe her i dag, og som Susanne den medarbejder der havde vagt den dag sagde til mig “Det er jo også noget for dig med sådan en Stemmehørergruppe.” Og det har hun da så evig ret i, så hun Danni til at ringe til Olga den kvinde som har med grupperne at gøre, og han spurgte hende om ikke jeg kunne komme med på mandag? Hun ville vide, hvor gammel jeg er, men det lød på Danni, som om jeg godt kunne komme i dag. Det er skønt, at der endelig bliver gjort noget ved det! 🙂 Så Susanne kører Danni og jeg ud til det sted, hvor det foregår. Puha jeg må nok indrømme, at jeg er lidt nervøs for det, men også spændt på, hvordan det kommer til at foregå. Jeg synes faktisk jeg har det okay taget i betragtning at det er noget helt nyt jeg skal til her i dag. Jeg glæder mig faktisk også kan jeg mærke. Jeg er ved godt mod, og glæder mig til at komme i gang.
