katjas blog

27. juni 2012

Handleplansmøde

Det var lidt om, hvad vi snakkede om på mødet, men jeg må nok indrømme, at jeg ikke kan huske det hele.

Her i dag var jeg til møde på Rødovre kommune nærmere bestemt i Rådgivnings og behandlingscentret. Til mødet deltog Susanne lederen af Nettet, Sanne som er min sagsbehandler i jobcentret, Marianne som er min sagsbehandler i Rådgivnings og behandlingscentret, min socialrådgiver Ann Helene her fra Instituttet og så mig selvfølgelig. Marianne havde lavet en dagsorden for mødet, så vi havde noget at gå efter på mødet skulle der drøftes en masse praktiske ting i forbindelsen med at jeg skal flytte på Nettet der blev snakket om bevillinger af mobility (det ar lære mig at færdes rundt) medicinhåndtering, og hvad der kommer til at ske på det område. Jeg fandt ud af at mobilityen er delt op i to, da jeg både skal lære at finde rundt på nærområdet omkring Nettet, så det bevilliger Rådgivnings og behandlingscentret den ene halvdel og så er der det at jeg skal lære at finde fra Nettet og ud til Instituttet og det skal jobcentret bevillige mig og det betyder så at regningen skal deles op i to, så det er lidt noget rod, men så længe de finder ud af det går det vel nok. Ann Helene fik overrakt kontrakten for opsigelsen på Instituttet og kontrakten om at jeg nu flytter ind på Nettet, så nu er det hele på plads, så jeg flytter ind den første august. Vi snakkede også noget om, hvad der skal ske mee uddannelsen, og der fik vi ikke rigtig noget svar, for de havde ikke fundet frem tin noget på Teammødet eller det passer faktisk ikke, for Sanne spurgte om ikke Kirkesangeruddannelsen kan blive en del af en STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.) Og det kan godt lade sig gøre, så jeg skal have et kombineret musikforløb, og samtidig være på STU’en og det kom noget bag på mig må jeg nok indrømme, for jeg havde bare troet at jeg kun skulle tage Kirkesangeruddannelsen, men det gode ved STU’en er at den kan blive tilrettelagt helt efter mine behov. Vi snakkede også om, at jeg højest sandsynlig overgår til distriktspsykiatrien, da Nettet har et godt sammenarbejde med dem, og de kender hinanden. Egentlig var mødet en opsamling på alle de ting i lige manglede at få på plads inden vi gik på sommerferie. Vi genopfriskede også lige de ting jeg har brug for støtte til på Nettet. Musikforløbet er bevilliget til at starte efter sommerferien i august, så det er meget rart. Det bliver ret spændende med den STu synes jeg, så kommer jeg tilbage i Ungegruppen igen, hvis jeg altså får den STU. Snakken faldt også på, at jeg det første stykke tid jeg er flyttet ind på Nettet vil have meget brug for hjælp til at finde rundt, da jeg først kan få mobility fra den 6. august, og det kan sagtens lade sig gøre, da de er meget søde og hjælpsomme på Nettet. Der blev også snakket om at jeg nok det første stykke tid vil få brug for en taxaordning for at kunne komme frem og tilbage fra Nettet og til Instituttet indtil jeg har lært ruterne og dette var der heldigvis forståelse for. Faktisk var det et rigtig fint møde, hvor de fleste løse ender blev samlet sammen, så vi nu alle kan gå på sommerferie med ro i sindet.

26. juni 2012

Farvel til Bo-afdelingen

Som I alle godt ved skal jeg flytte på nyt bosted her efter sommerferien, og det har sat en masse tanker i gang hos mig, for jeg har snart boet på Instituttet eller Tutten som vi kalder det i daglig tale. I snart 5 år, og der er sket rigtig meget på de 5 år jeg har udviklet mig og forandret mig på mange måder. Men det bliver mærkeligt at skulle herfra, for det føles for mig, som at flytte hjemmefra, da Instituttet og Bo-afdelingen igennem de snart 5 år har været mit hjem og min trygge base, og det sted hvor mit liv har udfoldet sig. Det er meget vemodigt at tænke på at jeg ikke længere skal bo her, for jeg har været vant til at min dagligdag har foregået her, og det er her alle mine venner er, og vil jeg være sammen med nogen skal jeg ikke gå andet end nogle få meter og banke på en dør, og så er jeg i venners selskab. Jeg har også de sidste 5 år været omgivet af mennesker omkring mig hver eneste dag, og pludselig skal jeg væk fra alle de mennesker, som har været en meget stor del af mit liv og min hverdag. Jeg bliver adskilt fra nogle mennesker som jeg er vokset op med, og som jeg har fulgtes med igennem min barndom og mine teenageår, og som jeg nu som voksen er blev forenet med. Jeg skal væk fra mine trygge og faste rammer, og den tanke kan godt være utryg og angstprovokerende. Hvor bliver der stille når jeg flytter herfra, for pludselig er jeg kun omgivet af 3 andre mennesker, hvor jeg førhen har været vant til at være omgivet af op til 24 mennesker, så der bliver en stor tilvænningsperiode for mit vedkommende. Jeg skal også vænne mig til ikke længere at være så tæt på mine venner, så jeg tror der det første stykke tid vil være en stor følelse af savn, og jeg vil længes tilbage til det gamle, trygge og velkendte og vante. Alle tankerne blev sat i gang efter jeg har snakket med min psykolog Christense, for hun sagde til mig, “at nu er det vores sidste samtale sammen i dag.” Og på torsdag er det sidste samtale hos min psykiater Ida, da jeg ikke længere boer her på stedet, og derfor ikke skal snakke med hende. Det bliver mærkeligt at skulle stoppe hos hende, da hun har fulgt mig og snakket med mig igennem de sidste snart 4 år. Så der er mange ting i mit liv, som tager sin afslutning. Jeg stopper også på mit aktiveringsforløb, og starter på Kirkesangeruddannelsen efter sommerferien. Så der sker en masse nye ting på en gang. Jeg skal starte hos nye behandlere. Jeg er rigtig glad for at skal videre til noget andet. Nu skal jeg videre her fra Instituttet og udvikle mig videre i livet på et andet og nyt sted. Som min psykolog sagde ” Jeg tror det miljøskift vil være rigtig godt for dig, for du har udviklet dig så meget du nu kan her, og skal et andet sted hen for at udvikle dig endnu mere.” Og det har hun meget ret i kan jeg mærke. Så nu starter en ny del af mit liv.

24. juni 2012

Jeg fik et ja! :)

Her i dag klokken halv ti blev jeg ringet op af Susanne, som er lederen af bostedet Nettet. Hun ringede for at fortælle mig, hvad hun havde tænkt sig at sige om mig på visitationsmødet, så jeg kunne få indflydelse på det, og komme med spørgsmål eller indvendinger hvis ikke jeg var enig i det hun ville sige. Hun ville fortælle hvad jeg hedder, hvor gammel jeg er, og at jeg har et synshandicap og derfor er svagt seende så ville hun fortælle om mine diagnoser Emotionel, ustabil personlighedsforstyrrelse og den Organiske hallucinose. Ud over det ville hun også fortælle, at jeg til tider kan være angst, og have lyst til at skade mig selv snakken ville også falde på, hvilken form for støtte jeg har brug for altså medicinhåndtering, økonomi og andre praktiske ting, og at jeg får medicin og alt det hun ville sige passede mig helt fint, og jeg havde ikke noget at sige, da jeg følte hun havde fået det hele godt med. Visitationsmødet var klokken ti minutter i ti.

Efter mødet omkring tyve minutter over ti ringede hun til mig, og overbragte mig den skønne nyhed, som jeg hele tiden har håbet på nemlig at jeg har fået ja til at kunne flytte ind på Nettet! Åh jeg blev så glad og lettet da jeg fik det svar, og det bedste var at Susanne fortalte, at de alle sammen havde været meget enige om at jeg passer godt ind i huset. Så jeg skal flytte ind den første august. Det er super fedt at jeg har fået det ja! For jeg er så sikker på at Nettet er det helt rigtige sted for mig. Susanne var så sød og ønske mig tillykke med det, og spurgte om det føltes godt, og det måtte jeg jo som sandt var svare ja til at det gør. Og min fornemmelse af at det nok skulle blive ja holdt stik. Den skønne nyhed har givet mig ro og glæde i sindet, og nu kan jeg gå på sommerferie med sindsro, da jeg nu ved at jeg skal flytte efter ferien. Nu har jeg noget at se frem til efter ferien. Susanne, min sagsbehandlere fra kommunen og jeg skal holde at møde i næste uge, hvor vi får de praktiske ting på plads med hensyn til bevilling af opholdet på Nettet og bevilling af min kirkesangeruddannelse, så det bliver godt at få de ting på plads, så der forhåbentlig er styr på det inden vi går på ferie.

24. juni 2012

Til middagsmøde på Nettet

Lidt forsinket blog om middagsmødet på Nettet. 🙂

Her i går aftes var jeg til noget de kalder middagsmøde på bostedet Nettet. Jeg ankom omkring kvart i syv, hvor jeg blev modtaget af Nina, som jeg mødte sidste gang, da jeg var til kaffemøde. Middagsmødet var ligesom kaffemødet en social hyggestund med mulighed for beboerne og mig at lærer hinanden bedre at kende ved at snakke sammen. Ved middagsmødet var det kun beboerne og jeg og ingen medarbejder. Til at starte med følte jeg situationen lidt kejtet og akavet, da jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle sige til de andre. Men som tiden gik tøede jeg lidt op og følte mig mere fri til at snakke, og det gjorde også en stor forskel, at jeg både havde mødt Michael og Nina en gang før, så følte jeg mig lidt mere tryg. Jeg var blevet inviteret på Lasagne som Michael havde lavet, og det smagte bare super godt. Under maden gik snakken lystigt vi stillede hinanden en masse spørgsmål og snakkede ellers om lidt af hvert diagnose var et de emner der var oppe og vende, og hvilken musiksmag jeg har. Og både Nina og Michale var rigtig god til at få mig til at slappe af og føle mig velkommen. Efter aftensmaden drak vi te og kaffe, og fik koldskål til dessert rigtig lækkert var det. Og tiden går hurtigt i godt selskab, som man siger, og inden vi fik set os om var klokken pludselig elleve om aftenen pludselig var fire timer fløjet af sted uden jeg rigtig havde bemærket det. Det var en super hyggelig oplevelse med middagsmødet på Nettet, og de var begge rigtigsøde og rare at snakke med, og de tog også rigtig godt imod mig. Så det var helt sikkert en succesoplevelse for mig. Tak Michael og Nina for nogle hyggelige timer.

9. juni 2012

Alting går så stærkt for tiden!

Jeg er kommet ind i en ret mærkelig periode, hvor jeg føler at min krop og hjerne kører på højtryk og i fuldt fart, og det gør at jeg har rigtig svært ved at finde ro nogen steder, fordi min krop eller hjerne ikke vil tillade mig det. Jeg synes jeg burde have det godt, fordi der sker så meget godt i mit liv, men virkeligheden er desværre bare en anden. Jeg føler mig meget anspændt i kroppen, som om jeg er på vagt over for et eller andet og så føler jeg mig rigtig stresset og det kommer til udtryk ved at jeg har ret svært ved at slappe af og finde ro til at slappe af. Det synes så svært på grund af al den uro og anspændelse. Det er længe siden jeg har følt mig så stresset det er som om verden omkring mig kører med alt for høj fart, og det er ikke rigtig muligt for mig at følge med, da jeg ikke kan holde til at køre i det høje tempo. Og jeg tror godt jeg ved, hvad det er der forsager denne stressfølelse hos mig. Det er alt det nye som sker for mig lige for tiden, og jeg er ikke ret god til at tackle nye ting og det endda selvom jeg selv har valgt dem. For nye ting skaber stress hos mig også selvom det er positive ting.

For jeg er jo rigtig glad for at have fundet bostedet Nettet, og det var skønt at forsamtalen gik så godt, som den gjorde. Og jeg skal højst sandsynlig flytte derind her efter sommerferien, og det glæder jeg mig rigtig meget til! 🙂 Det eneste de mangler for at kunne vurdere om jeg passer ind er mine behandlingspapirer, men de skal meget snart gerne være dem i hænde på Nettet for min sagsbehandler Marianne Olsen fra Rødovre kommune sendte dem af sted i onsdags. På fredag skal jeg til noget de kalder Kaffemøde, som er noget hyggeligt socialt, hvor en beboere og medarbejder deltager, og det er jeg spændt på, nervøs og glæder mig til. Pludselig er det hele sat i gang, og går rigtig stærkt, stærkere end jeg kan følge med i det, og det stresser mig ret meget.

En anden måde jeg kan mærke stressen på er rent fysisk ved at der er knas på stemmen, som jeg har døjet med i et godt stykke tid. Min sanglærer bestilte en tid hos en halsspecialist, da det undrede hende meget, at ikke blev bedre eller gik væk. Jeg var hos denne halsspecialist i går, og han undersøgte mig, men fandt intet i min hals, og det er på sin vis meget godt og så alligevel, for så kan jeg ikke rigtig gøre så meget ved det eller få løst problemet. Min veninde og jeg har en teori der lyder på, at det med min stemme er en stressreaktion, for når der ikke er noget galt rent fysisk, så kan det næsten ikke være andet end stress, og stress kan jo sætte sig på mange forskellige måder, og i det her tilfælde tror jeg det har ramt min stemme, for jeg kan genkende symptomet fra da jeg gik på efterskolen. Så det hele er nok bare en rektion på at jeg går og føler mig stresset for tiden. Jeg må bare prøve at tage det stille og roligt, for det er det eneste jeg kan gøre, for at mindske følelsen af stress. Det er bare svært at tage det stille og roligt, når jeg har så svært ved at finde ro og slappe af.

Min hjerne stresser mig rigtig meget i form af larm og støj, som bare fylder det hele og gør det svært for mig at holde fokus på tingene omkring mig, for hvis der er meget larm omkring mig tager larmen til i mit hoved og bliver lige så høj som den ydre larm, og det kan være rigtig svært for mig at rumme og forholde mig til, for jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle al den indre støj. Al den uro og indre støj gør at jeg har rigtig svært ved at rumme kaos omkring mig, fordi det bare bidrager til det kaos som jeg har inde i mit hoved. Det gør så at noget af det eneste jeg kan rumme for tiden er at være alene, for så kommer der ikke en masse ydre påvirkninger som jeg skal tage stilling til. Det er bare rigtig frustrerende, for ikke en gang det at være alene kan give mig den ro, som jeg virkelig ønsker. Jeg håber meget på at det hele bliver bedre, når alt det med Nettet kommer på plads, så kommer der hvert fald ro på den front, for det er jo stadig ikke sikkert om jeg skal bo der. Der går nok lidt tid før jeg får svar på det spørgsmål. Der er bare så mange tanker som vælter rundt oven i hinanden, forsøger jeg at fastholde en af dem bliver jeg bare endnu mere stresset og urolig end jeg er i forvejen så jeg lader dem kører som de selv vil det. Og det hele skal nok gå og blive godt siger jeg til mig selv så skal jeg også bare lige tro på det, og det synes jeg er rigtig svært, når jeg har det sådan her. Oven i alt det andet jeg har beskrevet har jeg også tit følelsen af ikke at kunne holde ud at være i mig selv, og det er jo temmelig problematisk for hvis ikke jeg skal være i mig selv hvor pokker skal jeg så være? Puha alle de tanker og følelser gør mig rundtosset og virkelig forvirret.