Jeg er kommet ind i en ret mærkelig periode, hvor jeg føler at min krop og hjerne kører på højtryk og i fuldt fart, og det gør at jeg har rigtig svært ved at finde ro nogen steder, fordi min krop eller hjerne ikke vil tillade mig det. Jeg synes jeg burde have det godt, fordi der sker så meget godt i mit liv, men virkeligheden er desværre bare en anden. Jeg føler mig meget anspændt i kroppen, som om jeg er på vagt over for et eller andet og så føler jeg mig rigtig stresset og det kommer til udtryk ved at jeg har ret svært ved at slappe af og finde ro til at slappe af. Det synes så svært på grund af al den uro og anspændelse. Det er længe siden jeg har følt mig så stresset det er som om verden omkring mig kører med alt for høj fart, og det er ikke rigtig muligt for mig at følge med, da jeg ikke kan holde til at køre i det høje tempo. Og jeg tror godt jeg ved, hvad det er der forsager denne stressfølelse hos mig. Det er alt det nye som sker for mig lige for tiden, og jeg er ikke ret god til at tackle nye ting og det endda selvom jeg selv har valgt dem. For nye ting skaber stress hos mig også selvom det er positive ting.
For jeg er jo rigtig glad for at have fundet bostedet Nettet, og det var skønt at forsamtalen gik så godt, som den gjorde. Og jeg skal højst sandsynlig flytte derind her efter sommerferien, og det glæder jeg mig rigtig meget til! 🙂 Det eneste de mangler for at kunne vurdere om jeg passer ind er mine behandlingspapirer, men de skal meget snart gerne være dem i hænde på Nettet for min sagsbehandler Marianne Olsen fra Rødovre kommune sendte dem af sted i onsdags. På fredag skal jeg til noget de kalder Kaffemøde, som er noget hyggeligt socialt, hvor en beboere og medarbejder deltager, og det er jeg spændt på, nervøs og glæder mig til. Pludselig er det hele sat i gang, og går rigtig stærkt, stærkere end jeg kan følge med i det, og det stresser mig ret meget.
En anden måde jeg kan mærke stressen på er rent fysisk ved at der er knas på stemmen, som jeg har døjet med i et godt stykke tid. Min sanglærer bestilte en tid hos en halsspecialist, da det undrede hende meget, at ikke blev bedre eller gik væk. Jeg var hos denne halsspecialist i går, og han undersøgte mig, men fandt intet i min hals, og det er på sin vis meget godt og så alligevel, for så kan jeg ikke rigtig gøre så meget ved det eller få løst problemet. Min veninde og jeg har en teori der lyder på, at det med min stemme er en stressreaktion, for når der ikke er noget galt rent fysisk, så kan det næsten ikke være andet end stress, og stress kan jo sætte sig på mange forskellige måder, og i det her tilfælde tror jeg det har ramt min stemme, for jeg kan genkende symptomet fra da jeg gik på efterskolen. Så det hele er nok bare en rektion på at jeg går og føler mig stresset for tiden. Jeg må bare prøve at tage det stille og roligt, for det er det eneste jeg kan gøre, for at mindske følelsen af stress. Det er bare svært at tage det stille og roligt, når jeg har så svært ved at finde ro og slappe af.
Min hjerne stresser mig rigtig meget i form af larm og støj, som bare fylder det hele og gør det svært for mig at holde fokus på tingene omkring mig, for hvis der er meget larm omkring mig tager larmen til i mit hoved og bliver lige så høj som den ydre larm, og det kan være rigtig svært for mig at rumme og forholde mig til, for jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle al den indre støj. Al den uro og indre støj gør at jeg har rigtig svært ved at rumme kaos omkring mig, fordi det bare bidrager til det kaos som jeg har inde i mit hoved. Det gør så at noget af det eneste jeg kan rumme for tiden er at være alene, for så kommer der ikke en masse ydre påvirkninger som jeg skal tage stilling til. Det er bare rigtig frustrerende, for ikke en gang det at være alene kan give mig den ro, som jeg virkelig ønsker. Jeg håber meget på at det hele bliver bedre, når alt det med Nettet kommer på plads, så kommer der hvert fald ro på den front, for det er jo stadig ikke sikkert om jeg skal bo der. Der går nok lidt tid før jeg får svar på det spørgsmål. Der er bare så mange tanker som vælter rundt oven i hinanden, forsøger jeg at fastholde en af dem bliver jeg bare endnu mere stresset og urolig end jeg er i forvejen så jeg lader dem kører som de selv vil det. Og det hele skal nok gå og blive godt siger jeg til mig selv så skal jeg også bare lige tro på det, og det synes jeg er rigtig svært, når jeg har det sådan her. Oven i alt det andet jeg har beskrevet har jeg også tit følelsen af ikke at kunne holde ud at være i mig selv, og det er jo temmelig problematisk for hvis ikke jeg skal være i mig selv hvor pokker skal jeg så være? Puha alle de tanker og følelser gør mig rundtosset og virkelig forvirret.