Som I alle godt ved skal jeg flytte på nyt bosted her efter sommerferien, og det har sat en masse tanker i gang hos mig, for jeg har snart boet på Instituttet eller Tutten som vi kalder det i daglig tale. 
I snart 5 år, og der er sket rigtig meget på de 5 år jeg har udviklet mig og forandret mig på mange måder. Men det bliver mærkeligt at skulle herfra, for det føles for mig, som at flytte hjemmefra, da Instituttet og Bo-afdelingen igennem de snart 5 år har været mit hjem og min trygge base, og det sted hvor mit liv har udfoldet sig. Det er meget vemodigt at tænke på at jeg ikke længere skal bo her, for jeg har været vant til at min dagligdag har foregået her, og det er her alle mine venner er, og vil jeg være sammen med nogen skal jeg ikke gå andet end nogle få meter og banke på en dør, og så er jeg i venners selskab. Jeg har også de sidste 5 år været omgivet af mennesker omkring mig hver eneste dag, og pludselig skal jeg væk fra alle de mennesker, som har været en meget stor del af mit liv og min hverdag. Jeg bliver adskilt fra nogle mennesker som jeg er vokset op med, og som jeg har fulgtes med igennem min barndom og mine teenageår, og som jeg nu som voksen er blev forenet med. Jeg skal væk fra mine trygge og faste rammer, og den tanke kan godt være utryg og angstprovokerende. Hvor bliver der stille når jeg flytter herfra, for pludselig er jeg kun omgivet af 3 andre mennesker, hvor jeg førhen har været vant til at være omgivet af op til 24 mennesker, så der bliver en stor tilvænningsperiode for mit vedkommende. Jeg skal også vænne mig til ikke længere at være så tæt på mine venner, så jeg tror der det første stykke tid vil være en stor følelse af savn, og jeg vil længes tilbage til det gamle, trygge og velkendte og vante. Alle tankerne blev sat i gang efter jeg har snakket med min psykolog Christense, for hun sagde til mig, “at nu er det vores sidste samtale sammen i dag.” Og på torsdag er det sidste samtale hos min psykiater Ida, da jeg ikke længere boer her på stedet, og derfor ikke skal snakke med hende. Det bliver mærkeligt at skulle stoppe hos hende, da hun har fulgt mig og snakket med mig igennem de sidste snart 4 år. Så der er mange ting i mit liv, som tager sin afslutning. Jeg stopper også på mit aktiveringsforløb, og starter på Kirkesangeruddannelsen efter sommerferien. Så der sker en masse nye ting på en gang. Jeg skal starte hos nye behandlere. Jeg er rigtig glad for at skal videre til noget andet. Nu skal jeg videre her fra Instituttet og udvikle mig videre i livet på et andet og nyt sted. Som min psykolog sagde ” Jeg tror det miljøskift vil være rigtig godt for dig, for du har udviklet dig så meget du nu kan her, og skal et andet sted hen for at udvikle dig endnu mere.” Og det har hun meget ret i kan jeg mærke. Så nu starter en ny del af mit liv.
Katjas dagbog på nettet