katjas blog

Der er altså et eller andet med de aftner, dem er jeg ikke særlig god til. Her tidligere havde det ret skidt, og jeg har det stadig ikke så godt. Jeg har uro og tankemylder, og nogle stemmer, som meget gerne ville at jeg skulle skade mig selv, men jeg vandt og ikke dem, så d et er jo rigtig godt. Jeg ved bare ikke rigtig hvor jeg skal gøre af mig selv lige nu, så jeg prøver at skrive lidt og ser om det hjælper. Jeg synes bare det er svært at fastholde tankerne så jeg kan finde ord til at forme sætninger med. Det er ikke let, når det går lidt for stærkt i mit hoved. Det er bare som om jeg skriver uden at komme nogle vegne og så er det svært at bliv ved, når jeg ikke føler det giver ret meget. Så jeg stoppe for nu.

Her i torsdags havde jeg en rigtig hyggelig snakke med Rikke det er længe siden vi har haft så god en snak. Hun fortæller mig så, at hun ikke længere har tid til at være kontaktperson for tre på en gang, og at hun derfor ikke længere kan være min kontaktperson. Til at starte med tænkte jeg ikke rigtig så meget, men så begyndte alle de destruktive tanker og stemmerne, hvilket jeg sagde til hende, og det kunne hun godt forstå. Hun blev ved med at sige, at det intet har med vores sammenarbejde at gøre, og at det heller ikke er, fordi hun ikke kan lide mig, for det kan hun godt, og hun synes vi har en god relation, og et godt sammenarbejde, men det er simpelthen på grund af tidsnød, at hun er nødt til at overdrage mig til en anden, og det bliver kun for en periode. Så nu har jeg Anne som kontaktperson, hvilket jeg ikke er tryg ved, for hun har ikke været her i huset så længe, og vi kender ikke hinanden særlig godt. Som jeg også sagde til Rikke har jeg intet imod Anne, men det er bare ikke trygt for mig, at jeg nu har ny kontaktperson. Men som Rikke også sagde skal du ikke starte helt forfra hos Anne, for hun kender min sag, og har læst mine papirer og er blevet sat godt ind i, hvad Rikke og jeg plejer at gøre. Jeg er virkelig tryghedsnarkoman, og hader forandringer, og det sagde Rikke også at hun gjorde, det var rart at være to. Det skal nok blive godt, for Anne er en rigtig sød person. Rikke sagde også at hun ikke kunne klare, at hun ikke længere kommer til at følge mig, hvis jeg starter i DAT-forløb. Hun var i det hele taget bare så sød over for mig, og sagde en masse om, at hun rigtig godt kan lide mig som mennesker, og at vi har haft et rigtig godt arbejde sammen, og det er jeg rigtig glad for at hun synes, for det synes jeg nemlig også vi har. Den eneste grund til at hun valgte jeg skulle skifte til ny kontaktperson er, fordi jeg er den af de tre hun har haft, som har boet her kortest tid, og det synes jeg faktisk er fair nok. Som jeg også snakket med nogle stykker om bliver det godt med en ny, som ser på tingene med andre øjne. Så det er slet ikke så slemt med et skift kun lige de første dage, men nu har jeg ligesom vænnet mig til tanken. Det skal nok blive godt er jeg sikker på.

Jeg skrev, for ikke så længe siden at det nu går bedre og det gør det også med tristheden og det manglende overskud. Men der er også bare nogle områder, hvor jeg ikke føler det går helt godt, f.eks. Er jeg i løbet af dagen plaget af stemmerne, som gerne vil have, at jeg skal skade mig selv eller lade være med at spise og nogle gange har jeg bare lyst til at give op og holde op med at kæmpe, fordi det virker, som det letteste at gøre. Men rent fornuftsmæssigt ved jeg godt, at det ikke er sådan det skal være. Her for nogle dage siden havde jeg det temmelig skidt, hvor jeg var fyldt op af destruktive tanker og jeg var ligesom i en anden verden lidt væk fra mig selv. Og lige præcis den dag var jeg meget tæt på selvskade tættere på det end jeg har været det i lang tid. Jeg gik ud på toilettet og fandt den negleklipper som ligger der og åbnede den og pressede neglefilens spids i mod min arm, men som alle de andre gange fik jeg stoppet mig selv i min destruktive handling, så det er jo meget godt. Jeg føler mig lidt plaget af indre uro for tiden, men noget positivt er, at jeg er blevet bedre til at bruge min PN-medicin og det har resulteret i at jeg har formået at dæmpe uroen noget ned end hvis ikke jeg havde taget den. Jeg kan godt mærke, at jeg savner at komme hjem til Nettet igen, for så er jeg på mit helt eget værelse med alle mine ting omkring mig. Jeg savner også min kugledyne rigtig meget, for jeg synes ikke jeg sover lige så godt uden den. Det gjorde jeg i starten af ferien, men det har ændret sig nu kan jeg godt mærke. Jeg har brugt PN hver dag i denne ferie, men den er der jo også for det samme, og det bedste er, at jeg ikke føler det er et nederlag at bruge den. Jeg har virkelig fundet ud af, at den virker godt på mig, også er det jo dumt ikke at bruge den. Jeg har også fundet ud af, at jeg skal tage den noget tidligere end jeg normalt gør, for så virker den nemlig som den skal, og det er en god iagttagelse jeg vidste det egentlig godt i forvejen, men i løbet af de her to uger har jeg virkelig kunne mærke det. Så jeg håber meget på at jeg har lært noget af det her, så vil det nemlig være rigtig godt.

Jeg er hjemme på juleferie, og det har jeg været siden mandag den 23. december. Jeg har virkelig frygtet at skulle her hjem, fordi jeg bare har haft det så skidt, men min frygt har været ubegrundet, for samme dag som jeg skulle hjem fik jeg det noget bedre så jeg igen kunne overskue at skulle se mine forældre. Selvom jeg kom hjem dagen før juleaften kunne min stedfar godt hente mig på Regstrup station. Det var rigtig rart at være hjemme igen, for jeg har fået noget mere ro på, som jeg håbede. Juleaften blev som forventet rigtig svær, for vi var elleve mennesker, og det var for mange i mit hoved, så jeg følte mig fyldt op og havde meget svært ved at rumme det, så jeg måtte gøre brug af al min PN-medicin, som havde okay effekt. Til trods for at jeg havde det rigtig skidt formåede jeg at nyde aftenen min mor fortalte de andre, at jeg havde det skidt, og derfor havde brug for at trække mig lidt tilbage og det accepterede folk og forstod og det var bare rigtig rart, for jeg havde frygtet at de ikke ville forstå det. Folk var søde når jeg kom tilbage at få mig til at føle mig velkommen. Jeg blev desværre angst sidst på aftenen, men det tacklede jeg godt ved at trække mig tilbage og bruge min PN og så gik det faktisk over igen. Jeg er glad for at mor fortalte folk, hvordan jeg havde det, men folk kunne se det på mig, og de var gode til at spørge ind til, hvordan jeg havde det og jeg svarede ærligt når jeg blev spurgt og det tacklede de bare fantastisk godt. J

Jeg fik snakket med min kontaktperson om mandagen, som jeg gerne ville det var rigtig godt at hun kom selvom hun var syg for jeg havde brug for at få doseret lidt medicin til ferien, da jeg kun havde til næste lørdag, og så ville der jo komme til at mangle og det er jo ikke så godt, så jeg doserede til søndag, mandag og tirsdag og fyldt PN op, så nu har jeg nok medicin, og det gav mig noget mere ro på. Jeg fik også fortalt hende om sidste fredag og det var rart at få fortalt om min oplevelse til hende og mærke at hun forstod mig. Hun ringede også til mig i dag, som vi havde aftalt. Jeg fortalte hende, at jeg havde haft en god jul, men at den også havde været hård, da jeg havde det skidt for der var mange mennesker, og det kunne hun godt forstå. Jeg sagde at jeg var god til at trække mig tilbage og at det havde fungeret for mig, når det blev for meget. Jeg kan mærke, at det går den rigtige vej, og jeg er meget lettet over, at det nu er overstået, for det har virkelig været to meget hårde uger synes jeg. Da jeg havde det værst var jeg sikker på at jeg skulle have det på denne måde, for altid, men sådan var det selvfølgelig ikke. Der er kommet noget mere ro på og tristheden er næsten væk, og jeg har fået noget mere overskud. Jeg kan igen også holde ud at være i mig selv, så det hele er rart igen. Jeg er bare så glad, og taknemmelig for at jeg igen har det godt.