katjas blog

Det går faktisk okay nu igen, men jeg tør næsten ikke sige det, for nogle gange hvis jeg har sagt, at jeg har det godt er jeg gået hen og har fået det rigtig skidt igen. I går kom jeg igennem en dag uden PN, så det går i den rigtige retning synes jeg. 🙂 Det er bare så rart at mærke, at jeg kan have det godt. For tirsdag til og med lørdag har været nogle rigtige hårde dage, hvor jeg virkelig har haft det rigtig skidt sådan er det heldigvis ikke mere. Jeg kan godt mærke, at jeg glæder mig til hverdagen  igen, så der kommer lidt struktur, så det hele ikke flyder sammen og ligner hinanden. Jeg har ikke undladt at tage min PN, fordi stemmerne har sagt det eller fordi jeg ikke føler jeg har fortjent det, men fordi jeg ikke synes jeg har haft brug for det, og så er der jo heller ikke nogen grund til at tage medicin unødigt. Jeg har brugt en del PN, men det er der jo også for det samme, og jeg er bare så glad for den mulighed, når det hele synes svært. Jeg tror det bliver endnu en dag uden ekstra medicin. For det har hjulpet mig meget, at jeg har fulgt med strømmen af tristhed, uro og stemmer uden at kæmpe imod, men i stedet accepteret, at det er sådan det nu en gang er. Svært mens det står på, men bare det at prøve på det hjælper faktisk en lille smule.

 

Selvom solen skinner udenfor og det er lyst har jeg det ret skidt, og der ser jeg et mønster, for sådan har jeg haft det de sidste aftner. Det er bare slet ikke særlig rart, for når jeg har det sådan ved jeg ikke rigtig, hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg har sådan et udefinerbart psykisk ubehag i kroppen, som gør det svært at finde ro, fordi der også er uro. De sidste dage har jeg gjort brug af min PN-medicin, og denne dag er ingen undtagelse. Der er nogle stemmer, som meget gerne vil have at jeg skal skade mig selv, og tidligere havde jeg meget lyst til at gøre, som de sagde og det har jeg også lige nu, men jeg kæmper imod dem, for det er mig som skal vinde, og ikke dem! Det er bare ikke rart at det skal være så svært bare, fordi det er aften. Nogen spørger mig om det er på grund af mørket? Men det er det ikke, for hvis det blot var på grund af mørket ville jeg jo ikke have det så skidt ved højlys dag. Det bliver, at jeg skal snakke med min psykolog i morgen, for det er rigtig rart at få læsset af en gang i mellem. Jeg har heldigvis også en psykolog, som jeg synes rigtig godt om, og som jeg snakker rigtig god med, så der har jeg været rigtig heldig. J Jeg sidder med en masse destruktive tanker jeg kan dog godt holde det ud. Men rart er det jo ikke lige frem.

 

Her i går blev jeg ringet op fra Psykoterapeutisk klinik, og det var Anne Marie den læge jeg talte med til de to samtaler, som bragte mig nyheden. Jeg var blevet drøftet i deres team til deres visitationskonference, og de var så nået frem til, at der ikke er noget tilbud til mig hos dem, da jeg ikke har Borderline, og det er det de arbejder med jeg havde næsten forventet det nej, for til anden samtale mente hun ikke at jeg ville passe ind i deres tilbud, så det kom ikke bag på mig det hun sagde til mig. Hun sagde også at jeg ikke havde Skizofreni, og dette var jeg godt klar over, hvilket jeg også sagde til hende. Hun er enig med Ida min psykiater, at de hørerhallucinationer jeg har skyldes den organiske hallucinose jeg har, som er kommet på grund af min for tidlige fødsel. Hun sagde også, at jeg ikke ville passe ind i en gruppe med folk som har Borderline, fordi de har det meget værre end mig, og at hvis jeg var i gruppen ville jeg måske blive sygeliggjort og det syntes hun ville være synd for mig, hvis det skete. Jeg er glad for at det nu er afsluttet, så jeg ikke længere skal gå og tænke på det. Jeg har det helt fint med det svar jeg fik, og har fuldstændig ro omkring det. Hun var så sød da vi skulle slutte samtalen sagde hun du må passe godt på dig selv, og held og lykke med det hele. Hun mener også, at jeg har masser af kræfter til at udvikle mig i den rigtige retning, og det er jeg rigtig glad for at hun syntes, for det synes jeg nemlig også, at jeg har.

I går var jeg så til anden, og sidste samtale på Psykoterapeutisk klinik. Det var klokken tretten denne gang. Anne Marie startede med at gennemgå det spørgeskema, som jeg udfyldte i sidste uge, hvor hun spurgte ind til de spørgsmål, som jeg havde sagt ja til, så det gik der lidt tid med. Inden da skulle hun også lige overføre svarene på spørgsmålene til et andet stykke papir det var det første hun gjorde. Da de to ting var gjort stillede hun så de spørgsmål på skemaet, så specifikt drejede sig om Borderline personlighedsforstyrrelse, hvor jeg igen skulle svare på spørgsmålene, da jeg havde svaret på dem stille hun nogle af de samme spørgsmål ud fra en bog hun kiggede i. Til sidst sagde hun til mig, at jeg ikke har Borderline, men kun træk fra det, hvilket jeg godt vidste, og ud fra det er hun ikke sikker på at DAT er det rigtige for mig, da det mest er rettet mod folk med Borderline, og som har et misbrug eller er meget  selvskaden, og ingen af delene har jeg hun mener også at de har det meget dårligt i forhold til mig. Jeg ved dog intet endnu, da hun lige skal drøfte min sag i teamet, og så ringer hun til mig i løbet af næste uge, hvor jeg så får svar på om jeg skal gå der eller ej, så det er jeg rigtig spændt på.

Efter alt det var ordnet ville hun gerne vide noget mere om de stemmer jeg hører, så der stillede hun også en masse spørgsmål om jeg godt ved at stemmerne er inde i mit hoved, om jeg har smagt ting, lugtet, følt og hørt ting som kun jeg oplever. Jeg kunne sige ja til at jeg har set og hørt ting, som kun jeg kan høre. Jeg blev også spurgt om jeg føler mig forfulgt, føler mig styret, om jeg har følelsen af at andre kan høre mine tanker, om der er tanker som ikke er mine, om jeg har særlige evner disse sidste spørgsmål svarede jeg nej til, og en masse andre spørgsmål, som jeg ikke lige kan huske, for der var rigtig mange forskellige. Der var også et spørgsmål der lød om jeg kender til uvirkelighedsfølelse, og det gør jeg, så det fortalte jeg hende lidt om, og det der med at jeg kan synes, at omgivelser virker anderledes og uigenkendelige, og jeg også føler, at jeg ikke er en del af virkeligheden omkring mig. Hun ente med at sige at jeg er ret speciel og det på en positiv måde, så det er jeg rigtig glad for. Hun sagde også til mig, at hun er rigtig glad for at jeg ikke har Borderline.

Nu har jeg så været til det, der bliver første samtale på Psykoterapeutisk klinik inde på Nørrebro. Anne og jeg tog af sted her fra omkring klokken ni, så vi havde lidt tid, hvis nu vi skulle gå hen og farer vild, men det skete dog ikke. Vi var på klinikken kvart i ti, så vi havde lidt tid inden jeg skulle ind og snakke. Jeg kom til at snakke med en rigtig sød kvinde ved navn Anne Marie, som kom fra Ungarn fandt jeg ud af, fordi jeg spurgte ind til den accent hun havde. Egentlig gik samtalen ud på, at hun gerne ville vide en masse om mig, og de ting jeg nu går og kæmper med, så jeg fortalte hende hele min livshistorie fra barndom og ind til i dag. Vi snakkede også om diagnoser, da det jo er derfor jeg er der, og jeg gav udtryk for, at jeg er temmelig forvirret omkring det med diagnoser, for psykiatrien siger at jeg har Borderline, og min psykiater siger jeg kun har træk fra den. Hun kunne heldigvis godt forstå min forvirring. Jeg har fået et spørgeskema med mig hjem, som jeg skal udfylde inden næste samtale det omhandler forskellige typer af personlighedsforstyrrelser, for hun vil jo naturligt nok gerne have en idé om, hvad jeg fejler, så de kan hjælpe mig på den rette måde. Der er 119 spørgsmål, men det er heldigvis mest ja og nej, så det er ikke så slemt. Jeg skal så til næste samtale enten fredag i denne uge eller mandag i næste uge. Jeg blev spurgt om, hvilken medicin jeg får og det fortalte jeg, om jeg fejler noget fysisk sygdom eller allergier, om jeg har et misbrug enten alkohol eller stoffer. Alle de ting kunne jeg svare nej til. Jeg blev spurgt ind til mine familieforhold, hvor mange søskende jeg har, om jeg har et tæt forhold til dem alle.  Et spørgsmål lød også om nogen i min familie har psykiske lidelser, og dette kunne jeg svare ja til, da både min far, farmor og hendes lillebror har og havde ting de kæmper med. Hun gennemgik nærmest kronologisk hele mit forløb i gennem psykiatrien ved at stille en række forskellige spørgsmål lige fra første indlæggelse, og ind til nu. Jeg fortalte også om selvskadende adfærd, da hun spurgte ind til den, så jeg fortalte, hvornår jeg startede med at skade mig selv og hvordan jeg gjorde det også frem til sidste gang jeg gjorde det.  Vi kom også ind på de stemmer jeg hører, for dem ville hun selvfølgelig også rigtig gerne vide en masse om ligesom med det andet ville hun have at jeg fortalte, hvornår jeg startede med at høre stemmer første gang så det svarede jeg på. Jeg blev også spurgt om selvmordstanker og selvmordsforsøg, til selvmordstankerne sagde jeg ja, men til forsøgene nej. Vi snakkede om rigtig mange ting, som jeg ikke orker at fortælle en hel masse om det jeg har skrevet var sådan de overordnede ting vi kom ind på. Anna min kontaktperson skrev til mig, at jeg først kan komme af sted på mandag, da der ingen er til at følge mig på fredag, så går der også lige en uge inden vi ses, og det passer mig helt fint.