Dum dag, og mit eget selskab

Det har bare været en rigtig dum dag synes jeg, og det hele som startede eller satte gang i det var, at min kontaktperson og jeg skulle planlægge indkøb til i morgen, hvor vi skal lave mad sammen. Hun ville gerne vide, hvilke ting, som jeg selv er i stand til at udføre, og dette snakkede vi så frem og tilbage om. Jeg kan godt selv lave en indkøbsseddel jeg skal dog have hjælp til at kigge, hvad der lige mangler, og se datoer, så vi får smidt de ting ud, som er for gamle. I mens vi forbereder vores indkøb får jeg det mere og mere skidt med stor tristhed, og et dalende overskud dette får jeg fortalt til min kontaktperson da vi er færdige med at købe ind. Hun mener, at det godt kan have noget med forventningerne til det at gøre, fordi jeg måske regnede med at skulle gøre færre ting selv dette udelukkede jeg ikke, men som jeg også sagde til hende, så tror jeg at indkøbet var det, som fik det hele til at vælte, så det har været der hele tiden, men indkøb og forberedelser og var åbenbart mere end, hvad jeg lige kunne klare i dag. Resten af dagen har jeg følt mig trist, og har ikke haft overskud til ret meget, og har gemt mig væk her på mit værelse. Jeg valgte ikke at tage til Goalball, da jeg slet ikke kunne rumme at være så meget til stede bådefysisk og mentalt, som man skal i denne sportsgren. Så jeg har haft en stille og rolig dag i mit eget selskab, hvilket jeg har trængt til. Nogle gange betaler det sig, at lytte til sig selv og gøre det ma mærker. Jeg forstår bare ikke, hvorfor en indkøbstur, og dertilhørende forberedelser har slået mig sådan ud, men det er heller ikke alting, som skal forstås, for nogle dage er jeg bare mere skrøbelig end andre, det må jeg bare acceptere. Det går noget bedre nu, så roen herhjemme har haft den ønskede effekt.

2 Replies to “Dum dag, og mit eget selskab”

  1. En indkøbstur kan også slå mig ud nogle dage – der er så mange indtryk og så mange ting at forholde sig til. Godt, at du fandt en måde at passe på dig selv bagefter <3

Lukket for kommentarer.