Det er en ganske særlig, og speciel dag for mig, og som betyder rigtig meget. Det er nemlig i dag præcis to år siden jeg har skadet mig selv sidst, og det er bare et kæmpestort skridt for mig, at der nu er gået endnu et år, hvor jeg ikke har skadet mig selv. For det har godt nok krævet sine kampe ind i mellem, når trangen og tankerne fyldte det hele. Jeg sidder med så mange rare følelser lige nu, som jeg ikke rigtig kan sætte ord på. Jeg er ikke så glad for at sige det her, men af de følelser jeg sidder med er stolthed jeg er stolt over, at jeg er kommet så langt, og har fundet strategier, som hjælper mig lige så meget, som selvskaden har gjort. Jeg er også kommet der til, hvor jeg ikke længere føler, at jeg har brug for at gøre mig selv fortræd. Jeg har fået så meget støtte af folk omkring mig, når jeg ikke selv troede på det, så mange tak skal I have! Ingen nævnt ingen glemt. Jeg føler mig varm og glad indeni. Det blev fejret i går med en god kage til husmødet, og der blev sagt tillykke på forhånd, og uddelt store og varme kram. Jeg har det bare så godt lige nu, og jeg synes sgu også, at jeg er ret sej. En skøn dag, som jeg vil tænke tilbage på med glæde, og huske på, når jeg synes det er svært at holde trangen ud. Så næste gang jeg skriver vil der været gået tre år.
2 Replies to “To år uden selvskade!”
Lukket for kommentarer.

Hvor er det bare sejt! Et forsinket tillykke herfra 🙂
Mange tak skal du have. 🙂