Jeg starter i Fountain House :)

For et par uger siden var jeg til møde ude i Fountain House, hvor jeg mødte, en sød mand, som hedder Ole. Jeg går ud fra, at han er leder af stedet. Han fortalte mig om stedet og deres værdier, og jeg syntes det lød godt alt det han sagde til mig. Noget at det bedste han sagde til mig var ”vi laver ikke ambitioner for dig, men sammen med dig.” Åh det gjorde mig bare så glad, og tryg. Han sagde også da snakken faldt på, hvor mange timer jeg skal være der ”heller starte lavt ud end at starte for højt, så kan vi langsomt sætte timetallet op,” Jeg blev også vist rundt i huset, og jeg syntes det virkede temmelig kringlet, men det er lige indtil jeg har lært at finde rundt der. Ole var også meget bekymret omkring det, at jeg har dårligt syn, fordi de før har haft en ikke så god oplevelse med en, som er helt blind. Jeg fik beroliget ham, og sagt at det nok skal gå. Det fede, at de har flere forskellige ting, som man kan melde sig til i huset, og de har et kor Yes siger jeg bare! Jeg har virkelig savnet, at synge i kor. I huset kan man komme til, at lave lidt forskellige ting sidde i receptionen. Passe telefonen, sidde på kontor, være en del af deres redaktion skrive lidt artikler eller skrive på deres blog, som de har eller også kan man være i køkkenet. Efter mødet sagde Ole, at jeg skulle sove på det, og tænke over det, men som jeg sagde til ham det vil jeg ikke, for man skal jo følge sin mavefornemmelse, og den er rigtig god omkring Fountain House, så jeg sagde til ham, at jeg rigtig gerne vil starte hos dem, og det var han meget glad for, og som han sagde til mig ”jeg er glad for at du kaster dig ud i det, hvis ikke det fungere kan vi jo altid stoppe forløbet igen.” Det har han ganske ret i, men det tror jeg ikke der bliver brug for at gøre.

Rikke min kontaktperson har snakket med Maria, som er min sagsbehandler i Jobcentret omkring, hvad vi skal gøre i forhold til, hvornår jeg skal starte i Fountain House, og Maria sagde, at bevillingen, og det økonomiske er i orden. Da jeg jo ser ganske dårligt, så skal jeg have noget, som kaldes Mobility undervisning, som er en undervisningsform skabt til synshandicappede det går ud på at jeg lærer en rute helt ned til mindste detalje med, hvornår jeg skal dreje til højre, og så finder læren forskellige kendemærker, som jeg kan pejle efter, så jeg ikke ender med at farer vild.  F.eks. hvor mange gange bussen drejer inden jeg skal af. Maria har sagt, at jeg kan starte med Mobility undervisning nu her, så jeg vil kontakte min lære her i næste uge, for jeg vil rigtig gerne i gang, så jeg så hurtigt så muligt kan komme i gang med forløbet der ude. Jeg har så fået besked på, at når jeg føler mig klar til at starte, og jeg kan ruten fuldstændig, så kal enten Rikke eller jeg ringe til Maria og melde klar til at jeg kan starte der.

2 Replies to “Jeg starter i Fountain House :)”

  1. Det er helt okay. 🙂 Jeg ved jo,at du har haft det svært, så det tager jeg still og roligt. 🙂

Lukket for kommentarer.