Kategori: Blogindlæg

Mit vækkeur ringede i morges klokken otte, og inden da havde jeg været vågen hver time siden halv fire, så man kan vel godt sige, at jeg har været temmelig spændt, og nervøs, men det er jo meget naturligt. Utroligt nok syntes jeg ikke det var svært at komme op. Jeg fik spist mig en bolle inden jeg smuttede ud af døren tiden løb fra mig, så jeg kom lidt sent ud af døren lige omkring kvart i ni. Jeg måtte vente på bussen lidt den kom dog til sidst, og så gik det ret hurtigt til Flintholm Station, og der fra gik det fint til Bispebjerg Station, hvor jeg hurtigt fandt busstoppestedet. Jeg var heldig ikke at skulle vente alt for længe på 4A, som jeg skulle bruge. Chaufføren sagde heldigvis, hvor jeg skulle af, så jeg ikke kørte for langt. Det gik ret let med at finde hen til Fountain House der var en enkelt gang, hvor jeg drejede forkert, men der fandt jeg hurtigt til bage på rette spor. Jeg var ved Fountain House lidt over halv ti, så det var heldigvis ikke så sent, som jeg havde frygtet. Dejligt, at jeg kunne ruten selvom der lige har været Påske, og jeg derfor ikke har brugt den.

 

Mit hoved er fyldt op, og jeg er træt også selvom jeg ikke har lavet det helt store. Så er min første dag i Fountain House til ende, og det gik faktisk rigtig godt, og min nervøsitet var helt ubegrundet, for folk har været rigtig søde til at tage i mod mig, og få mig til at føle mig velkommen. Det meste af tiden gik med møde, hvor dagens opgaver blev fordelt på en tavle. Efter første møde var der et udvidet enhedsmøde, som de kaldte det, hvor vi var sammen med dem fra køkkenet der var en dagsorden, som blev fulgt. Jeg kan ikke lige huske, hvad der blev snakket om. For der var nemlig en del forskellige ting, som blev bragt op.

 

Efter mødet snakkede en af medarbejderne Tina og jeg sammen om, hvad jeg skal lave sådan de næste dage, og jeg vil rigtig gerne være i redaktionen, og der fik vi snakket med en af dem, som arbejder der ved navn Gry hun virkede rigtigsød. Vi snakkede om bloggen, og om de få retningslinjer der er der. Blandt andet at man ikke skal skrive sådan meget private ting mest for at beskytte den person, som skriver eksempel er, at man ikke skal skrive om, hvis man har forsøgt at tage sit liv, og hvordan, og det synes jeg giver rigtig god mening. Det gode er, at der bliver læst korrektur på indlæggene inden de bliver sendt ud, og det synes jeg er meget rart, så kommaer og den slags kommer på plads. Jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang der ude jeg har en god fornemmelse omkring det hele.

 

Lidt over halv tolv var det tid for mig, at smutte hjem af. Inden da fik Tina og jeg en lille snak omkring det, at hører stemmer en rigtig god snak. Det kom egentlig af, at jeg fortalte, at jeg skulle ud på en ungdomsskole på torsdag og holde oplæg om stemmehøring. Jeg fik også nævnt, at jeg hverken kommer torsdag eller fredag, og der fik jeg af vide, at det er helt op til mig, og det kommer an på, hvad der passer mig. Det er meget rart, at det er den indstilling de har. Ruten tilbage til bussen gik fint uden at jeg på noget tidspunkt for vild. Det gik ret hurtigt med at komme hjem, for bus og tog alle steder kom rigtig hurtigt det er rart, når den slags passer sammen, som det skal. Jeg glæder mig til i morgen.

I går havde jeg min sidste Mobility-undervisning ud til Fountain House, og jeg føler mig klar til, at jeg nu kan starte der. I dag ringede jeg så til min sagsbehandler fra Jobcentret, og fortalte hende, at jeg nu godt selv kan komme her fra, og til Fountain House, og at jeg derfor gerne vil starte, og det lød hun rigtig glad for. Hun kontaktede dem så så der ude, og ringede tilbage til mig, og jeg har fået af vide, at jeg skal starte der ude tirsdag den 7. april, og at jeg skal være der klokken halv ti, da de har noget udvidet enhedsmøde, og det mener de er godt for mig, som ny at være med til. Jeg glæder mig meget til at starte der, så jeg igen får noget at stå op til i hvert fald fire dage om ugen. Jeg er dog også lidt nervøs for, hvordan det kommer til at gå. Jeg glæder mig til at blive en del af deres fællesskab, og tilbud. Jeg håber og tror det bedste, for alle dem jeg har snakket med virker rigtig søde, og meget hjælpsomme. Det bliver spændende, hvad jeg helt præcis kommer til at lave, når jeg er startet der jeg ved jeg skal være i redaktionen. Det eneste problem jeg har er en tale i bussen fra Bispebjerg Station,som er mega lav, og så godt som umulig at høre, og den gør mig lidt usikker på vejen fra stationen og til det stoppested jeg skal af på, men det skal da nok gå, hvis bare chauførerne husker, at sige, hvor jeg befinder mig skal det nok gå godt. Jeg er glad, og meget forventningsfuld

Denne titel er nok lidt kedelig, men den fortæller rigtig godt, hvad det er jeg skal. En psykolog ved navn Anders underviser 7-9. klasser i psykologi på en ungdomsskole, og de har haft om psykologi og stemmehøring, og han kom så på den idé, at kontakte Stemmehørernetværket, som jeg er medlem af, for at finde en, som gerne vil komme ud på skolen og fortælle om, hvordan det er, at hører stemmer, og da jeg så det opslag han havde skrevet tænkte jeg ved mig selv det her er det, som jeg gerne vil, så jeg skrev til ham privat, og nogle dage efter kontaktede han mig og vi er blevet enige om, at han kommer og henter mig her den 9. april klokken tretten. Jeg er meget spændt på, at skulle holde det her oplæg, men også temmelig nervøs, for jeg har ikke fortalt om lige det her før, så jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå. Jeg fortryder på intet tidspunkt, at jeg valgte, at sige ja til at gøre det. Anders kontaktede netværket, for at eleverne kan møde en, som har det med at høre stemmer tæt inde på livet. Det er noget mere spændende end at læse om det i en bog. Jeg ved det bliver rigtig svært, for mine stemmer bryder sig ikke om, at jeg taler om dem. Jeg håber bare ikke, at jeg får det alt for dårligt den dag, og slet ikke foran dem alle sammen, for det vil ikke være særlig rart for mig. Nu skal jeg nok lade være med at tage sorgerne på forskud. Jeg håber og tror på det bedste. Alle dem jeg har fortalt om det her oplæg synes jeg er rigtig sej, at jeg tør springe ud i det, men det er lige præcis det her jeg gerne vil fortælle min historie til andre, og give den en lille forståelse for det, som jeg kæmper med hver dag. Jeg glæder mig meget til den 9. 🙂

Hvor er jeg? Hvor er min krop og mine grænser? Jeg har følelsen af, at jeg ikke er en del af mig selv, og min krop, som om jeg er langt væk fra den. Lidt som om jeg er for meget i mit hoved er det mon derfor jeg ikke føler at jeg kan mærke min krop? Samtidig med denne følelse har jeg også en følelse af, at jeg ikke er en del af verdenen omkring mig, som om jeg er fanget i mig selv, og min egen virkelighed lidt som om jeg ikke kan nå ud til alle de andre, som er i den almindelige og rigtige verden. Hvordan finder jeg der ud igen? Jeg ved det ikke. Virkeligheden er tåget, blød og luftig, som om jeg kan forme den som jeg gerne vil have det. Jeg har vat i mit hoved også indeni føles det blødt og luftigt. Mørket og ligegyldigheden fylder stadig mit sind sammen med uroen, tristheden og alle de destruktive tanker. Jeg føler ikke at jeg kan rumme at være en del at verdenen omkring mig, for den er for stor og overvældende for mig. Der er for mange indtryk, som jeg ikke er i stand til at sorterer fra. Hvad skal jeg gøre for at mærke mig selv igen? Og hvad kan jeg gøre for at føle mig som en del af verdenen igen og kunne rumme den? Hvor skal jeg gøre af mig selv? Hvor er jeg i alt dette her? Det hele er forvirrende, og ikke til at hitte rede i for mig, så det har jeg opgivet at forsøge på, for det gør bare det hele meget værre for mig.

I dag er en af den slags dage, som jeg bare ønsker hurtigt overstået. Overskudskontoen står på nul, og uroen fylder mit sind. Jeg tog noget PN tidligt på dagen, hvilket jeg ikke plejer at gøre i hvert fald ikke så tidligt på dagen. Jeg ved ikke, hvad det er der gør, at jeg har det så skidt lige præcis i dag. Lige nu ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg skal komme igennem denne ret så hårde dag. Jeg sidder bare og glæder mig til, at jeg kan gå i seng i aften, og så forsvinde væk fra alt det svære ind i Drømmeland. Jeg har ikke fortalt nogen om, hvordan jeg har det bare holdt det for mig selv, og hvorfor ved jeg egentlig ikke, for jeg ved, at hvis jeg satte ord på mine følelser over for Anne, som er på vagt, så er jeg sikker på at hun vil udvise stor forståelse over for mig. Der er bare noget, som holder mig tilbage for at gøre det, og jeg kan ikke finde ud af, hvad det er. Jeg føler ikke at jeg fortjener at have det godt, så derfor skal jeg heller ikke have hjælp til at få det. Ved at gemme alt det svære indeni kan jeg være destruktiv mod mig selv på en måde, som ikke er skadelig for mig. Alting føles så ligegyldigt og meningsløst, og der er mørke i mit sind, som jeg ikke rigtig kan se mig ud af lige nu. Jeg havde det rigtig hyggeligt, og rart med en god veninde i går, men det er som om det er væk, og glemt. Jeg har lyst til at gøre, som tankerne siger, at skade mig selv, så jeg føler noget andet end denne følelse af manglende overskud, tristhed og indre smerte. Dog gør jeg det ikke, da jeg så godt ved, at det ikke vil hjælpe mig. Det virker bare så let at give slip på alt, og give efter for alt det destruktive, så kan det være, at jeg kan få ro. Men det virker jo kun kortvarigt, og så vil jeg have det lige så skidt bagefter, så derfor prøver jeg at skrive mig ud af det, men jeg føler ikke det har nogen effekt jeg føler faktisk, at det gør det hele værre på en eller anden måde. Det er som om jo mere jeg skriver jo svære bliver det for mig. Så jeg stopper for nu.