I dag er en af den slags dage, som jeg bare ønsker hurtigt overstået. Overskudskontoen står på nul, og uroen fylder mit sind. Jeg tog noget PN tidligt på dagen, hvilket jeg ikke plejer at gøre i hvert fald ikke så tidligt på dagen. Jeg ved ikke, hvad det er der gør, at jeg har det så skidt lige præcis i dag. Lige nu ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg skal komme igennem denne ret så hårde dag. Jeg sidder bare og glæder mig til, at jeg kan gå i seng i aften, og så forsvinde væk fra alt det svære ind i Drømmeland. Jeg har ikke fortalt nogen om, hvordan jeg har det bare holdt det for mig selv, og hvorfor ved jeg egentlig ikke, for jeg ved, at hvis jeg satte ord på mine følelser over for Anne, som er på vagt, så er jeg sikker på at hun vil udvise stor forståelse over for mig. Der er bare noget, som holder mig tilbage for at gøre det, og jeg kan ikke finde ud af, hvad det er. Jeg føler ikke at jeg fortjener at have det godt, så derfor skal jeg heller ikke have hjælp til at få det. Ved at gemme alt det svære indeni kan jeg være destruktiv mod mig selv på en måde, som ikke er skadelig for mig. Alting føles så ligegyldigt og meningsløst, og der er mørke i mit sind, som jeg ikke rigtig kan se mig ud af lige nu. Jeg havde det rigtig hyggeligt, og rart med en god veninde i går, men det er som om det er væk, og glemt. Jeg har lyst til at gøre, som tankerne siger, at skade mig selv, så jeg føler noget andet end denne følelse af manglende overskud, tristhed og indre smerte. Dog gør jeg det ikke, da jeg så godt ved, at det ikke vil hjælpe mig. Det virker bare så let at give slip på alt, og give efter for alt det destruktive, så kan det være, at jeg kan få ro. Men det virker jo kun kortvarigt, og så vil jeg have det lige så skidt bagefter, så derfor prøver jeg at skrive mig ud af det, men jeg føler ikke det har nogen effekt jeg føler faktisk, at det gør det hele værre på en eller anden måde. Det er som om jo mere jeg skriver jo svære bliver det for mig. Så jeg stopper for nu.
Katjas dagbog på nettet