Hvor er jeg? Hvor er min krop og mine grænser? Jeg har følelsen af, at jeg ikke er en del af mig selv, og min krop, som om jeg er langt væk fra den. Lidt som om jeg er for meget i mit hoved er det mon derfor jeg ikke føler at jeg kan mærke min krop? Samtidig med denne følelse har jeg også en følelse af, at jeg ikke er en del af verdenen omkring mig, som om jeg er fanget i mig selv, og min egen virkelighed lidt som om jeg ikke kan nå ud til alle de andre, som er i den almindelige og rigtige verden. Hvordan finder jeg der ud igen? Jeg ved det ikke. Virkeligheden er tåget, blød og luftig, som om jeg kan forme den som jeg gerne vil have det. Jeg har vat i mit hoved også indeni føles det blødt og luftigt. Mørket og ligegyldigheden fylder stadig mit sind sammen med uroen, tristheden og alle de destruktive tanker. Jeg føler ikke at jeg kan rumme at være en del at verdenen omkring mig, for den er for stor og overvældende for mig. Der er for mange indtryk, som jeg ikke er i stand til at sorterer fra. Hvad skal jeg gøre for at mærke mig selv igen? Og hvad kan jeg gøre for at føle mig som en del af verdenen igen og kunne rumme den? Hvor skal jeg gøre af mig selv? Hvor er jeg i alt dette her? Det hele er forvirrende, og ikke til at hitte rede i for mig, så det har jeg opgivet at forsøge på, for det gør bare det hele meget værre for mig.
