Stemmerne

Jeg ved ikke, hvor meget jeg har skrevet her på blog om de stemmer jeg hører. Jeg synes godt nok det er rigtig svært med stemmerne lige i øjeblikket, for de følger mig hele tiden altså lige med undtagelse af når jeg sover det er dog også det eneste tidspunkt, hvor jeg har  fred for dem ellers er de der næsten hele tiden. Hvor de larmer en masse skaber uro, rastløshed, tankemylder, tanker om selvskade og impulser til at udføre handlingen, så jeg har har den sidste uges tid brugt en masse PN, for at kunne holde dem ud, og det har heldigvis også haft rimelig god effekt. Til tider siger de ting til mig såsom, at jeg skal skade mig selv, for så vil de blive mindre. Jeg fik et redskab af min kontaktperson som jeg har brugt flittigt, hvor jeg siger til stemmerne, at jeg godt er klar over, at de er der, og jeg godt ved, at de vil have, at jeg skal vælge deres vej, men at jeg i stedet vælger min egen vej, da jeg ved at det er den fornuftige og rigtige vej, og det kræver rigtig meget at skulle sige stemmerne i mod, men indtil videre går det sådan okay. Nogle gange hvis jeg snakker om dem eller tænker på dem kan de begynde at larme en masse, så det virkelig er ubehageligt. i dag til husmødet larmede de rigtig meget så det var rigtig svært at skulle være til stede der.  Lige nu er der rimelig roligt, så det er meget rart, men der kan også sagtens gå et par minutter og så er den ro forsvundet igen. Stemmerne vil gerne have magten, og til tider er det meget fristende bare at lade dem overtage og få den magt, som de så gerne vil have. Jeg kæmper fortsat så meget, som jeg overhovedet kan, men puha det er godt nok rigtig hårdt! For når de virkelig larmer føler jeg at mit hoved er ved at sprænges og så kan jeg slet ikke holde ud eller rumme at være i mig selv og det gør så at jeg får det endnu værre, fordi jeg ikke kan rumme følelsen af at der er fyldt op i mit hoved og heller ikke stemmerne.