katjas blog

Jeg var hos min læge i tirsdags af flere grunde, og en af dem er, at jeg i rigtig lang tide har haft nogle snorefornemmelser i min hånd ligesom hvis den sover, men bare uden prikke og stikke fornemmelserne. Når det virkelig er slemt kan jeg næsten ikke mærke min hånd, og så er jeg nødt til at bevæge den, for igen at kunne mærke den. Jeg snakkede med min psykiater om det, og hun mener det er muskelspændinger, og det kan det da også sagtens være. Jeg fortalte min læge om min hånd, at den snore på forskellige tidspunkter, når jeg har det skidt, føler mig stresset, er træt og bare på uvilkårlige tidspunkter også flere gange dagligt, og hun mener så at det måske kan være vitaminmangel af enten D-vitamin eller B-vitamin, men så burde de jo være mere en bare min højre hånd som opføre sig sådan, for det er kun den, og ikke andre steder på kroppen. Hun har så lavet en seddel med en masse forskellige blodprøver jeg skal have taget, for at se om jeg har vitaminmangel. Jeg tror dog ikke det er derfor den gør det. Min læge vil så have mig til en reumatolog, som jo har forstand på muskelspændinger, led, knogler og gigtsygdomme, så jeg har fået en liste med nogle forskellige reumatologer, som jeg skal have kontaktet og have bestilt en tid hos. Jeg har fået af vide, at der godt kan være flere måneders ventetid, men sådan er det jo. Jeg er meget spændt på, hvad blodprøverne vil vise. Men jeg er endnu mere spændt på, hvad reumatologen kommer frem til. Det er godt min læge er så grundig, så det bliver tjekket ordentligt. For jeg vil virkelig gerne finde ud af, hvorfor min hånd snore sådan, for det har den efterhånden gjort i rigtig lang tid, og jeg kan ikke huske, hvornår det startede, for jeg har det som om den har gjort det altid, men det har den ikke. Jeg ved ikke om det startede før eller efter jeg blev syg, og startede på medicin. Jeg finder da forhåbentlig ud af, hvorfor min hånd snore sådan, for det skal den jo ikke gøre.

 

Ud over det med min hånd drøftede vi også P-piller, og hun spurgte ind til, hvordan jeg synes det går med dem jeg har været på de sidste to måneder, og jeg svarede, at det denne måned er gået lige så skidt, som sidste måned, da jeg startede på dem, for jeg har haft det rigtig skidt med humørsvingninger, hormonelle ubalancer, og bare generelt skidt psykisk, og det er jo ikke meningen at jeg skal have det sådan, så vi kom frem til, at jeg nu skal skifte til nogle andre piller i stedet  for Malonetta, som jeg har fået før, så her på onsdag i næste uge skal jeg starte på et tredje generations præparat, som hedder Desgoestrel Ethinylestradiol, og der skal være mindre østrogen i dette præparat, så håber jeg det hjælper på det, så jeg ikke skal have det så skidt igen. Hun fortalte også at der inden for denne generation er flere forskellige præparater at vælge i mellem, og det var der ikke inden for anden generations P-piller, og som hun så klogt sagde så er det meget forskelligt hvilken slags piller som passer til den enkelte person. Hun vil gerne se mig om tre måneder og høre, hvordan det går med de nye P-piller, så der skal jeg op til hende igen, og det gør mig intet. Jeg ved bare ikke, hvor mange gange jeg har lyst til at blive ved med at skifte. Men nu  skal jeg ikke tage sorgerne på forskud, for jeg kan være heldig at lige præcis det her præparat passer til mig.      

 

Jeg har det ikke ret godt i dag, og det har faktisk stået på hele dagen. Jeg føler mig trist og urolig, og har bare allermest lyst til at gemme mig lang væk indtil jeg igen har det godt. Jeg har snakket med min læge i går, og vi kom frem til et P-pille skift, for jeg har haft det rigtig skidt lige siden jeg startede på P-pillerne Malonetta, så jeg håber meget på at det vil hjælpe med det skift. Min læge fortalte nemlig, at der er mindre østrogen i de nye jeg får, så håber jeg der kommer mere ro på og indre balance, for det har jeg godt nok savnet her de sidste to måneder. Min læge sagde til mig hvis heller ikke de her passer mig må jeg jo skifte igen, men jeg ved ikke hvor mange gange jeg har lyst til at blive ved med at skifte. Nu skal jeg jo heller ikke tager sorgerne på forskud, som man siger. Alt virker så langt væk som om jeg ikke rigtig er en del af det. Det føles også ret ligegyldigt. Tidligere i dag havde jeg lyst til at skade mig selv, for at mærke andet end denne tristhed og uro, men det skal jeg ikke gøre! For det har jeg jo ikke brug for prøver jeg at overbevise mig selv om, men den syge del mener noget helt andet, men den vil jeg kæmpe imod, som jeg hele tiden har gjort. Lige i dag virker kampen ekstra svær at kæmpe, fordi jeg ingen energi eller kræfter har til at kæmpe jeg har bare lyst til at give op og give slip og glemme alt om at kæmpe, men viljen holder mig fast og siger at jeg skal kæmpe også selvom jeg synes det er rigtig svært. Jeg har en masse billeder i mit hoved, hvor jeg ser mig skade mig selv på forskellige måder ikke særlig rart. Med billedrene kommer alle de destruktive tanker og stemmer. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal gøre af mig selv lige nu jeg vil gerne være andre steder end i min egen krop, for der ikke rart at være. Jeg ved ikke lige, hvilken strategi det kan hjælpe mig, at bruge lige nu måske jeg bare skal blive siddende her ved min computer og aflede mig selv fra alle de dumme tanker. Jeg synes der er så meget at skrive, men jeg kan ikke rigtig finde ordene til det, for også de føles langt væk ligesom følelserne og kontakten med mig selv. Jeg føler mig på afstand af verden og folk i den nærmest udenfor det hele, som hovedpersonen i den bog jeg hører siger, og det passer bare så godt til den måde jeg har det på.  

Jeg tænker rigtig meget på det her min psykiater sagde til mig, da jeg sagde at jeg havde Borderline og hun sagde ”Nej du har træk fra den du virker ikke særlig personlighedsforstyrret.” Så er det bare mig der føler det, som jeg svarede. Betyder det hun siger så, at jeg ikke har nogen personlighedsforstyrrelse? Jah det må det jo næsten gøre, men hun sagde i 2010 at jeg havde en, men det har nok ændret sig siden da og siden hun siger som hun gør. Jeg har bare haft en masse tanker omkring det, fordi jeg jo siden dengang hele tiden har troet at jeg havde en personlighedsforstyrrelse. Hun siger til mig, at det er den Organiske hallucinose der fylder mest og det har hun måske nok ret i. jeg siger det med personlighedsforstyrrelsen, fordi jeg ønsker at have diagnose, men bare fordi det har fyldt en del hos mig siden i torsdags.   

 

Jeg har det rigtig skidt for tiden jeg orker ingenting, har intet overskud og er bare rigtig trist og ked af det. I dag blev det for meget, og jeg blev rigtig ked af det, og fik mig en snak med min kontaktperson, som hun sagde kunne hun godt se på husmødet, at jeg havde det rigtig skidt, og at det ikke var sjovt. Vi snakkede i mens hun printede de salmer ud som jeg skal bruge til på søndag, og så fik jeg fortalt at jeg har det så skidt og at jeg bare synes det er rigtig hårdt inden hun gik op for at give penge til en af mine medbeboere gav hun mig et kram, og jeg græd en smule og det lettede faktisk at få det ud selvom det kun var ganske kort tid før jeg stoppede det igen. Som hun så rigtigt sagde “Det er hårdt at kæmpe.” Og det er nemlig lige præcis sådan jeg har det for tiden nemlig følelsen af at det er hårdt at kæmpe, så det var de helt rigtige ord hun sagde til mig der. Vi blev enige om, at jeg ikke behøvede at gøre rent, hvis ikke jeg kunne magte det, og det kunne jeg ikke. Som hun også sagde så er det okay, at jeg gemmer mig væk, og at det er okay hvis ingen i huset har set mig en hel dag, og at jeg ikke behøver at være sammen med nogen, og jeg skal ikke dunke mig selv i hovedet hvis ikke jeg kan rumme at være sammen med nogen mennesker, så jeg gør som hun siger og som jeg har brug for jeg gemmer mig væk putter mig, hvis det er det jeg har brug for. Hun sagde også at jeg ikke skal tænke at jeg burde gøre rent, hvis ikke jeg har overskud til det, men hvis jeg kan skal jeg bare gøre det. Hun spurgte mig også om jeg havde planer for i morgen, men det har jeg ikke hun sagde også at jeg kun skulle gå i kirken hvis jeg kan overskue det, og heller ikke der skal jeg tænke, at det burde jeg gøre. Som hun så fornuftigt sagde skal jeg slet ikke tænke de der jeg burde tanker, men det er bare rigtig svært, for jeg har tænkt dem lidt her tidligere, for jeg burde gøre rent, når nu jeg har fået det bedre, men jeg prøver at lade være med at tænke sådan. Vi blev også enige om at jeg her de næste dage skal tage min faste medicin her klokken fem, for at få tidligere ro, og det har før hjulpet mig, når jeg har haft det skidt, så det vil jeg gøre. Og så mindede hun mig lige om nogle af de strategier jeg kan bruge for at give mig selv ro måske høre en lydbog det var rigtig rart at få snakket med hende og få noget forståelse og omsorg, for det var lige det jeg havde brug for, og har brug for i denne periode.  Jeg følte at for første gang efter vi er stoppet med at have samtaler ugentligt, at jeg kunne lukke hende rigtigt ind til mig, og at jeg lod hende komme helt ind til mig og alt det svære og det var virkelig en rigtig rar følelse at mærke at hun rigtig var der hos mig midt i al min smerte, så jeg ikke selv skulle rumme den og bære den alene. Jeg følte at jeg i dag lod hende komme tæt på mig igen og det var rart at jeg kan lade det ske også selvom vi ikke snakker sammen en gang om ugen. Jeg er ikke længere distanceret fra hende som lige efter vi var blevet enige om ikke at snakke sammen hver uge det var nemlig noget jeg gjorde uden rigtig at tænke over det, men i dag formåede jeg at ophæve distancen og det var rart at mærke.  Jeg vil gemme mig væk her de næste dage, for det er det jeg har brug for, så det vil jeg give mig selv lov til.    

 

Som titlen siger, så har jeg snakket med min psykiater det gjorde jeg i går. Jeg fortalte hende, hvordan jeg går og har det, og det er bestemt ikke særlig godt for tiden med store humørsvingninger, som jeg ved skyldes de P-piller jeg er begyndt på, for det hele blev værre efter jeg startede med at tage dem med humørsvingninger, tristhed, og i det hele taget psykisk ubehag, som jeg også sagde til hende køre jeg denne cyklus ud, og så tager jeg kontakt til min læge, for at få nogle andre for det her holder jeg ikke ud! For jeg vil bare gerne have det godt igen. Jeg fortalte om en snoren jeg har i min hånd hver dag, og nogle gange flere gange om dagen, og hun mener at det er en muskel der trykker på en nerve, men den ved jeg ikke om jeg køber, for som jeg også sagde til hende kommer det ud af det blå til tider og andre gange når jeg har det skidt. Det kommer også tit, når jeg bliver træt. Jeg fortalte også at jeg havde set mine forældre, og det syntes hun lød rigtig rart. 🙂 Og så snakkede vi også lidt om, hvad der er sket siden sidst vi talte sammen. Snakken faldt også på medicin som den altid gør, for hun ville vide, hvordan medicinen stadig hjælper mig og om der er kommet flere bivirkninger og til det svarede jeg ikke flere end dem jeg hele tiden har haft. Så sagde hun det jeg har frygtet rigtig længe, men som jeg godt vidste ville komme på et tidspunkt hun vil gerne have at jeg skal trappe ned i min faste medicin fra 800 mg. om dagen til 600 mg. Og så se, hvordan det kommer til at gå. Da ordene var blevet sagt følte jeg en stor utryghed, for jeg føler mig ikke klar til at skulle trappe ned, men som hun også sagde vi venter med at gøre det indtil der er kommet orden i det med P-pillerne, så vi skal snakke nedtrapning igen den 9. januar. Puha jeg kan slet ikke rigtig forholde mig til tanken også selvom det er mit ønske, at få mindre medicin på et tidspunkt. Hun sagde også til mig at jeg går ned på 600 mg. Og bliver der rigtig længe og ser, hvordan det kommer til at gå. Snakken faldt også på diagnose i forbindelse med forhøjet kontanthjælp hvor jeg sagde, at jeg har en personlighedsforstyrrelse hvortil hun så svarede at nej jeg har træk fra den, men at hun ikke synes jeg virker særlig personlighedsforstyrret, og det forvirrede mig det hun sagde der, for jeg spurgte hende om det efter jeg havde været hos en neuropsykolog og der sagde hun at jeg havde en personlighedsforstyrrelse, men det har åbenbart ændret sig nu. Som jeg også sagde til hende da hun sagde, så er det nok bare mig som føler at jeg er det. Vi snakkede også en masse om vigtigheden af, at have struktur i hverdagen og at man holder den. Hun vil så have mig til at gå ud en gang om dagen, for at få motion og noget lys nu når vi går den mørke vintertid i møde, og det med at komme ud hverdag giver rigtig god mening, men jeg ved bare med mig selv, at jeg ikke får det gjort, fordi overskuddet ikke altid er til det. Hun snakkede også om vigtigheden af at få motion, som jeg udmærket godt ved. Jeg er rigtig glad for at hun stadig gerne vil beholde mig også selvom vi går ind i det nye år, for hun kender mig jo, og jeg er rigtig tryg ved hende. Jeg fortalte også at det er hårdt, at jeg skal have det så skidt, som jeg har det lige i øjeblikket, for så kommer alle tankerne om og trangen til selvskade stærkere i mit hoved end de har været før for snart to måneder siden det kunne hun godt forstå. Faktisk syntes jeg vi havde en rigtig god snak. Jeg fik sagt det jeg ville, og stille de spørgsmåk, som jeg har brug for svar på, og fik også de svar jeg havde brug for.  

 

Jeg sidder her ved computeren med en uro i min mave, og en sitren indvendig, som jeg ikke ved, hvad kommer af jeg har haft det sådan her de sidste timer, og oven i det er jeg også ret træt. Jeg føler der er noget i mig selv, som jeg ikke kan rumme at mærke, men jeg ved ikke, hvad det er. Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gøre af mig selv, for jeg føler mig fanget midt i uroen. Hvis jeg mærker efter har jeg det vel egentlig lidt skidt. Men hvorfor har jeg det skidt? Hvad har udløst det? Hmm det ved jeg ikke, og jeg kan ikke finde frem til, hvad det mon kan være, for jeg synes ikke jeg har oplevet noget i dag som kan have sat det i gang. Måske der heller ikke er nogen grund det er nok bare en af de ikke så gode dage, og dem skal der jo også være plads til. Jeg har bare lyst til at kæmpe imod det, og få det til at gå væk på en eller anden måde, men jeg ved dog med min fornuft, at det ikke hjælper at kæmpe imod det dårlige i stedet skal jeg acceptere det som det nu er. prøve at blive i det og måske finde en strategi, som kan hjælpe mig igennem det. Jeg skriver nemlig, for at se om det måske kan give mig lidt ro på og for at få nogle at tankerne ud af mit hoved. Det hjælper mig nemlig tit at få det hele lidt på afstand ved at skrive det ned. Nu var det som om ordene forsvandt, som om jeg glemte dem, og derfor ikke kunne sammensætte en sætning. Måske det er min personlighedsforstyrrelse som driller mig i dag, og får mine tanker til at virke meget kaotiske og svære at holde fokus på. Jeg føler lidt det går alt for stærkt i mit hoved, og hvis jeg forsøger at fastholde en tanke bliver jeg temmelig forvirret ikke nogen særlig rar følelse. Jeg har lyst til at skade mig selv. Men hov det var en af mine automatiske tanker, fordi jeg ikke lige nu kan rumme at føle som jeg gør jeg ved jo godt med min fornuft, at jeg rent faktisk slet ikke har brug for at skade mig selv, for at finde ro, og kunne holde ud at være i mig selv. Det er den syge del af mig bare slet ikke enig med mig i, for hvis det står til den skal jeg følge mine impulser, fordi jeg har brug for at skade mig selv, for at finde ro og få det bedre. Jeg synes det er svært når den syge og den raske del kæmper i mit hoved, for det kræver meget energi af mig at holde fast i fornuften, når tanker og følelser raser og kører der ud af i en helvedes fart, så jeg næsten ikke kan følge med dem. “Kom nu bare en lille smule, for du ved jo det hjælper, og er rart bagefter” Siger den syge og destruktive del til mig. “Nej! Nej du ved jo godt, at det ikke hjælper dig i sidste ende, og kun gør ondt værre.” ‘siger den raske og fornuftige del til mig, og jeg ved jo godt, hvem der har ret nemlig den fornuftige og raske del, som er nået rigtig langt og ikke længere har brug for at skade sig selv, for at få lindring for tankerne og følelserne, så jeg holder fast så godt jeg kan, og følger fornuften, som tager mig i den rigtige retning nemlig væk fra selvskaden og destruktiviteten, som jo kun virker i øjeblikket. Jeg må holde fast i mig selv og den rationelle og fornuftige del.