Første samtale

Nu har jeg så været til det, der bliver første samtale på Psykoterapeutisk klinik inde på Nørrebro. Anne og jeg tog af sted her fra omkring klokken ni, så vi havde lidt tid, hvis nu vi skulle gå hen og farer vild, men det skete dog ikke. Vi var på klinikken kvart i ti, så vi havde lidt tid inden jeg skulle ind og snakke. Jeg kom til at snakke med en rigtig sød kvinde ved navn Anne Marie, som kom fra Ungarn fandt jeg ud af, fordi jeg spurgte ind til den accent hun havde. Egentlig gik samtalen ud på, at hun gerne ville vide en masse om mig, og de ting jeg nu går og kæmper med, så jeg fortalte hende hele min livshistorie fra barndom og ind til i dag. Vi snakkede også om diagnoser, da det jo er derfor jeg er der, og jeg gav udtryk for, at jeg er temmelig forvirret omkring det med diagnoser, for psykiatrien siger at jeg har Borderline, og min psykiater siger jeg kun har træk fra den. Hun kunne heldigvis godt forstå min forvirring. Jeg har fået et spørgeskema med mig hjem, som jeg skal udfylde inden næste samtale det omhandler forskellige typer af personlighedsforstyrrelser, for hun vil jo naturligt nok gerne have en idé om, hvad jeg fejler, så de kan hjælpe mig på den rette måde. Der er 119 spørgsmål, men det er heldigvis mest ja og nej, så det er ikke så slemt. Jeg skal så til næste samtale enten fredag i denne uge eller mandag i næste uge. Jeg blev spurgt om, hvilken medicin jeg får og det fortalte jeg, om jeg fejler noget fysisk sygdom eller allergier, om jeg har et misbrug enten alkohol eller stoffer. Alle de ting kunne jeg svare nej til. Jeg blev spurgt ind til mine familieforhold, hvor mange søskende jeg har, om jeg har et tæt forhold til dem alle.  Et spørgsmål lød også om nogen i min familie har psykiske lidelser, og dette kunne jeg svare ja til, da både min far, farmor og hendes lillebror har og havde ting de kæmper med. Hun gennemgik nærmest kronologisk hele mit forløb i gennem psykiatrien ved at stille en række forskellige spørgsmål lige fra første indlæggelse, og ind til nu. Jeg fortalte også om selvskadende adfærd, da hun spurgte ind til den, så jeg fortalte, hvornår jeg startede med at skade mig selv og hvordan jeg gjorde det også frem til sidste gang jeg gjorde det.  Vi kom også ind på de stemmer jeg hører, for dem ville hun selvfølgelig også rigtig gerne vide en masse om ligesom med det andet ville hun have at jeg fortalte, hvornår jeg startede med at høre stemmer første gang så det svarede jeg på. Jeg blev også spurgt om selvmordstanker og selvmordsforsøg, til selvmordstankerne sagde jeg ja, men til forsøgene nej. Vi snakkede om rigtig mange ting, som jeg ikke orker at fortælle en hel masse om det jeg har skrevet var sådan de overordnede ting vi kom ind på. Anna min kontaktperson skrev til mig, at jeg først kan komme af sted på mandag, da der ingen er til at følge mig på fredag, så går der også lige en uge inden vi ses, og det passer mig helt fint.