I min sidste blog skrev jeg at jeg er blevet indstillet til at få en Corona-vaccine og jeg troede at der ville gå lang tid før jeg ville få mulighed, for at bestille en tid. Men i går var der brev i min e-Boks om at jeg nu kan bestille tid til vaccine. Gudskelov er det Fizer jeg skal have, og ikke Astra Zenica, og det er en meget stor lettelse for mig. Det er jo ikke lige frem gode ting der høres om den vaccine.
Jeg har igennem et meget langt stykke tid søgt om at komme i botilbud, fordi jeg ikke synes det går godt med at bo alene. Kommunen mener dog godt at det kan komme til at gå med hjælp fra min bostøtte, som kan ringe til mig hver dag eller som jeg kan ringe til, når jeg har det svært. Det er jeg ikke i stand til, når jeg har det meget skidt. Og det ved min kommune godt.
Vi har været igennem to partshøringer, hvor min kommune holder fast i at de ikke mener at jeg skal i botilbud. Vi anker afgørelsen første gang, hvor Ankestyrelsen hjemviser sagen med begrundelsen at sagen ikke er ordentligt belyst. Kommunen indhenter en ny status for min psykiater, fordi den de har er for gammel. I år har vi anden partshøring, hvor jeg fortæller min side af sagen. Afgørelsen bliver et nej med begrundelsen at jeg ikke opfylder målgruppen, for et botilbud selvom der i loven står at hvis jeg har en fysisk eller psykisk varig funktionsnedsættelse eller en sindslidelse er jeg i målgruppen, og jeg har begge dele. De mener at jeg skal bruge min bostøtte noget mere, og at jeg får tilstrækkelig støtte med rengøring af hjemmeplejen hver 14. Dag, og en times bostøtte om ugen. Min socialrådgiver fra Dansk Blindesamfund og jeg er ikke enig i afgørelsen, og vi anker derfor sagen igen. Kommunen læser den nye anke og laver en genvurdering, hvor de stadig holder fast i nej til botilbud. Så nu er det Ankestyrelsen, som skal træffe afgørelsen. Jeg håber det bedste, men frygter det værste.
Det er meningen at jeg skal i arbejdsprøøvning hos Blindes Arbejde, når samfundet åbner op igen. Jeg skal være der i 12 uger, og jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå.
Det er også i år at jeg skal i rehabiliteringsteamet, hvor det skal afgøres om, hvor vidt det kommer til hedde fleksjob, førtidspension eller forlængelse af mit ressourceforløb, som nu har varet fem år. Det bliver spændende hvad afgørelsen bliver selv håber jeg på førtidspension, fordi jeg har fået det værre i al den tid jeg har været i ressourceforløb. Og jeg ved heller ikke, hvor jeg skal finde et job. Jeg har mit synshandicap, og mine psyki ske udfordringer, som ikke gør det nemt for mig. Jeg har heller ikke en fuld 9. Klasse. Tiden må vise, hvor jeg ender henne.