En meget svær aften!

Uha! Det var godt nok en meget svær aften i går. Jeg havde det virkelig skidt med tristhed, uro og uoverskuelighedsfølelse. Oven i det havde jeg en stor trang til, at skade mig selv, som virkelig var svær for mig at rumme. Allerede om formiddagen kunne jeg godt mærke at jeg havde det ret skidt, men trods det klarede jeg mig i gennem dagen, men da det blev aften overvældende det hele mig på en gang. Jeg savnede også min far oven i alle de andre følelser. Det endte med at jeg begyndte at græde temmelig voldsomt, og jeg kunne slet ikke være i det, så jeg gik rundt, for at få anspændelsen ud af kroppen. Jeg græd faktisk mens jeg filmede, og fortalte hvorfor jeg græd, og havde det skidt uden, at det føltes alt for slemt faktisk synes jeg det hjalp at få det ud, og bagefter havde jeg det noget bedre. Jeg var så langt ude, at jeg virkelig havde en kæmpestor lyst til at skade mig selv, og mit sind var sort fyldt med destruktive tanker og stemmer, og et stort kaos, som jeg slet ikke kunne se mig ud af. Så jeg ringede til en af personalerne, som var på akuttelefonen, og fik mig en snak med hende, hvor jeg fik sat ord på tanker og følelser, og grædt lidt mere. Bagefter fik jeg mig også en snak med en rigtig god veninde, og hun var, som altid rigtig forstående og meget rar, at snakke med. Jeg havde det så slemt, så jeg tænkte indlæggelse, men når jeg tænker over det i dag, så er jeg sikker på, at de ikke ville kunne hjælpe mig, så det blev kun ved tanken. Puha det var godt nok en meget hård aften synes jeg. Nu frygter jeg, at det bliver lige så slemt i dag, og hvis det gør det, så skal jeg nok også komme i gennem det i dag ligesom jeg gjorde det i går.