Selvskadetrang!

Åh altså! Den pokkers selvskadetrang! Jeg kan ikke blive ved med at rumme den, og stå i mod den, for den fylder det hele, og er nærmest som en besættelse for mig. Da jeg skulle tage en Panodil fik jeg en tanke om, at tage alle dem jeg har, så det ville blive til fjorten piller, så det kunne godt gøre skade. Jeg ved ikke helt, hvor det kommer fra, for jeg vil jo gerne leve, og jeg ved hvis jeg tog de piller ville jeg skade min krop meget voldsomt, og det skal ikke ske. Stemmerne er utilfredse med, at jeg ikke gjorde det. Nu har jeg bare en masse tanker om, at skade mig selv ved at ridse med min nøgle eller bruge den saks, som ligger ude i køkkenet. Lige nu virker selvskade, som det eneste rigtige for mig at gøre, og det gør mig utryg, at det er på den måde. Skad dig selv! Skad dig selv! Siger stemmerne til mig, og de er meget insisterende. Det er svært at være i synes jeg nok, så nu prøver jeg at skrive mig ud af det og lidt hjælper det faktisk, for så får jeg tankerne lidt på afstand.