Åh! Det er ret svært lige nu jeg føler mig trist, og har ikke ret meget overskud eller lyst til noget som helst omkring mig. Jeg kan mærke tårerne de er meget tæt på, og lige bag øjnene men jeg kan ikke give slip og lade dem komme. Det er som om jeg har brug for at græde jeg kan bare ikke nok slip til at det ske. Alt som plejer at have en betydning for mig føles ligegyldigt. Jeg kan føle glæde i nogle timer, og så vænner tristheden tilbage gien. Jeg ved ikke om det er vejret, som påvirker mig i år, for det er kommet samtidig med at det nu er blevet mørkere nu. Samtidig med tristheden kæmper jeg med tanker om, og trang til selvskade. Denne trang kommer meget i bølger, og lige i øjeblikket er den ret slem. I går da jeg lå i min seng tog jeg min nøgle og knugede den i hånden i mens jeg tænkte bare et lille rids det skader jo ikke. Men der var et eller andet, som holdt mig tilbage, så det blev ikke til selvskade i denne omgang. I dag har jeg lige så meget lyst til at gøre det, som jeg havde i går. Det er svært at rumme denne trang oven i det, at jeg ikke har ret meget overskud eller energi til at kæmpe i mod. Det her POV-projekt er også noget der fylder, og tager en del energi fra mig, men jeg fortsætter da jeg meget gerne vil fortælle min historie til folk. Men det er noget som jeg tænker på hver dag. Flere gange i løbet af dagen kommer den tanke, at det der skulle jeg måske også filme. Jeg filmer en del, men jeg giver også mig selv pauser, for ellers ender det med at jeg går ned på det, og det er jo ikke meningen. Jeg er så glad for at jeg er blevet en del af dette projekt. 🙂
Katjas dagbog på nettet