Jeg er tom indeni hvor er glæden og alle følelserne? Meget langt borte lige nu. Jeg synes at alt hvad jeg laver føles meningsløst og ligegyldigt. Der kommer glæde og følelser i små glimt, men det bliver hurtigt glemt igen. Ikke en gang det gode oplæg kan jeg varme mig ved her i dag. En af personalerne sagde til mig, at jeg skal huske tilbage på de positive ting, og det er meget rigtigt sagt, men lige nu virker de ikke rigtig til at finde. I løbet af min dag får jeg sådan nogle meget voldsomme dyk med en massiv tristhed, som det er meget svært for mig at se mig ud af, og jeg er træt og udmattet både fysisk og psykisk. Små ting kræver et overskud, som jeg ikke synes jeg har. Det hjælper ikke en gang rigtig at skrive om tingene, som det ellers plejer, og når det ikke gør det, så ved jeg ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. der er mange forestillinger, tanker og trang til at skade mig i øjeblikket, men jeg gør det dog ikke selvom jeg har rigtig meget lyst så jeg kan mærke noget andet end den indre tomhed, som jeg ikke kan rumme. Bare give slip give efter, glemme fornuften, og lade den anden del råde. Det er længe siden jeg har har haft så stor lyst til at skade mig selv. For nogle uger siden var jeg tæt ved at gøre som stemmerne sagde til mig nemlig at springe ned fra gangbroen vi har her ude, men jeg skyndte mig væk fra kanten og ind i huset igen.Jeg tror ikke jeg har været så tæt på at adlyde stemmerne på det punkt før eller det ved, at jeg ikke har. Det er dog meget få jeg faktisk har fortalt det her til. i dag har jeg ikke været i Fountain House, fordi jeg havde brug for en dag med ro på, og hvor jeg passede på mig selv, o nu går overvejelserne så omkring, hvor vidt jeg skal tage af sted i morgen. Der tror jeg, at mærker efter, hvordan jeg har det, når jeg vågner i morgen der kan jeg bedste bedømme det.
