Hej med jer derude! 🙂
Jeg har oprette denne blog herinde, som kommer til at handle en masse om mit liv, og de ting jeg går og tumler med i hverdagen. Jeg har et synshandicap, som jeg dog klare og håndtere ganske fint, da jeg ikke rigtig har oplevet andet end det, så det har jeg bare accepteret og integreret som en del af mit liv og den jeg nu en gang er.
ud over mit synshandicap kæmper jeg med nogle psykiske problemer, som plager mig meget i min hverdag. Jeg har en diagnose, som hedder en Emotionel, ustabil personlighedsforstyrrelse med hysteriforme træk, hvilket for mig betyder, at jeg har meget svært ved at rumme mine egne følelser og hvis det bliver for svær at rumme trækker jeg mig tilbage fra dem, som en slags forsvarsmikanisme.
Ud over min personlighedsforstyrrelse kæmper jeg med stemmer, som kun er i mit hoved det vil sige at kun jeg kan høre dem, men når de virkelig fylder føles de ganske virkelige for mig, og det også selvom det kun foregår i mit hoved. Jeg har kæmpet med disse stemmer siden jeg var en 7-8 år tror jeg, så de har fulgt mig i mange år efterhånden. I starten sagde de bare en masse slemme ord, som gjorde mig meget bange fx. “Flå, flå, flænse, flænse, dræbe, dræbe, dø, dø!” Med tiden har de dog ændret karakter og er blevet mere befalende, og det kommer til udtryk ved, at de siger en masse ting til mig, som jeg ikke må gøre. Det kan være at nogen gange må jeg ikke spise, fordi jeg ikke fortjener det eller også siger de at jeg skal skade mig selv, for at få fred for dem. De er i det hele taget meget destruktive og bestemt ikke rare!
Ud over stemmerne kæmper jeg til tider også med noget angst, som egentlig nok også kom samtidig med stemmerne. Nogen gange kan jeg være så plaget af angsten og uroen, at jeg slet ikke kan holde ud at være alene, fordi angsten og uroen bare fylder det hele. Når angsten er rigtig slem får jeg nogle voldsomme anfald, hvor jeg nærmest forsvinder ind i mig selv, og får rigtig svært ved at mærke min krop og dens grænser, og jeg får svært ved at formulere mig ordentlig, fordi ordene ligesom er rigtig langt væk. Sådan er det under de store angstanfald, men når de bare er små kan jeg hvis jeg er heldig tale mig ud af dem igen.
Jeg står heldigvis ikke alene med mine psykiske vanskeligheder, for jeg snakker med en psykolog en gang om ugen, hvor vi snakker en masse om mine følelser og jeg lærer at blive bedre til at tackle dem, og en psykiater en gang hver anden måned, som høre, hvordan det går med min medicin, og om den har god effekt og hjælper mig som den skal. Min psykiater mener også, at de stemmerne jeg hører kan skyldes min for tidlige fødsel, da der kan være sket en lille skade i min hjerne, som gør at min psykosetærskel at lavere end hos andre, som er født til normal tid. Interessant teori synes jeg, og den giver også meget god mening. Jeg får medicin for min personlighedsforstyrrelse det er Seroquel Prolong 400 mg. Som er stemningsstabiliserende, og dæmper nogle at de symptomer jeg kæmper med til daglig. Det er et antipsykotisk præparat der samtidig også virker angstdæmpende, og antidepressivt, så det gør lidt af hvert. Det er depotmedicin, som optages langsomt i kroppen, så jeg kun behøver en tablet af 400 mg. I døgnet i stedet for flere gange om dagen. Jeg har god effekt af den medicin jeg får, så det er rigtig rart. Ud over min faste medicin får jeg Seroquel 25 mg. Som er PN-medicin (medicin jeg kan tage efter behov.) Den virkere hurtigere, og er god i de situationer, hvor jeg har brug for en hurtig virkning.
Det var lidt om mig, og de psykiske ting jeg går og kæmper med i min hverdag, og det er meget det denne blog kommer til at handle om. Og folk kan læse det eller lade være, for jeg skriver kun for min egen skyld, og ikke andres. For det at skrive virker for mig, som en slags terapi for mig, og en god måde at komme at med tanker og følelser på og få det hele lidt på afstand.
Så velkommen til min verden. 🙂
, men bliver også brugt