Jeg har det ikke ret godt for tiden sådan både fysisk og psykisk, men lige i øjeblikket mest fysisk. Jeg har haft det på denne måde i over en måned, hvor jeg hele tiden går og føler mig energiforladt, og sådan småsløj, som om jeg skal til at blive syg uden at det rigtig bliver til noget. Det påvirker mig også rigtig meget psykisk, at jeg bliver ved med at have det så skidt fysisk, så jeg nogle gange kommer i tvivl om, hvad der påvirker hvad om det er det fysiske som påvirker det psykiske eller omvendt. I onsdags gik jeg og en af personalerne ned til min læge, hvor jeg har fået en tid på torsdag, hvor jeg kan snakke med min læge, og fortælle hvordan jeg har det. Jeg vil nemlig rigtig gerne have tjekket om det er noget fysisk, for så kan der jo gøres noget ved det, for jeg synes det er mærkeligt, at jeg skal blive ved med at have det sådan her. Måske det også er noget psykisk, og hvis det er det, så må jeg jo for arbejdet med det på en eller anden måde. Det er jo ikke mærkeligt, hvis det blot er psykisk, for jeg skal jo til at starte på afklaringsforløb, og det er jo noget nyt, så det er jeg påvirket af. Et eller andet sted vil jeg næsten håbe, at det bare er noget fysisk, for det kan jeg bedre forholde mig til lige i øjeblikket. Jeg har meget svært ved at overskue, hvis det er noget psykisk, for skal jeg så arbejde en masse med det? Hvordan vil jeg kunne overskue det nu, når jeg starter på noget nyt? Jeg håber meget min læge er sød at snakke med jeg har nemlig fået en ny, så vi kender ikke hinanden. Jeg håber virkelig ikke, at jeg skal det igennem, som jeg var på efterskolen, hvor jeg havde det på samme måde, og min daværende læge ikke troede på mig, eller sådan følte jeg det i hvert fald. Min kontaktperson siger at meget har ændret sig siden dengang, og jeg har ændret mig, og at det ikke behøver at blive på samme måde igen, og det har hun da helt ret i, så det er sådan jeg prøver at tænke på det. Det kan i hvert fald ikke skade, at blive tjekket igennem fysisk, så jeg ved om der er noget eller ej. Jeg synes bare jeg har så mange tanker omkring det, som det falder mig meget svært at finde ordene til. For jeg har en følelse af, at folk vil synes, at jeg er for pivet, og det burde jeg være ligeglad med, men det er jeg bare ikke. Jeg må gøre, som min kontaktperson siger tage det, som det kommer, og tage en dag af gangen.
2 Replies to “Utilpas, og energiforladt”
Lukket for kommentarer.
Jeg synes ikke, du er pivet – slet ikke. Måske er der noget fysisk, og måske er der ikke – det er godt at få det tjekket. Jeg gik f.eks. fra et års tid siden og troede, at min angst var enormt voldsom, som den er i perioder – med tænkebesvær, åndenød, uro osv – og så viste det sig, at jeg havde for lavt kaliumtal, som netop også kan påvirke nervesystemet og tænkeevnen – OG vejrtrækningen. Jeg har så også prøvet det modsatte, hvor jeg så troede, at mine symptomer skyldtes kaliummangel – men hvor det “bare” var voldsom angst. Da havde jeg det lidt, ligesom du beskriver – jeg ville hellere have haft, at det var kaliummangel, for så kunne der gøres noget helt konkret ved det. Det kan der også med det psykiske – gøres noget ved det – det er bare ikke lige så konkret. Og det taget længere tid. Det er ikke noget, der bare lige kan fikses fra den ene dag til den anden og måske kan det ikke engang nås, inden du starter i telehandelshuset. Det må du ikke forvente af dig selv <3
Knus og tanker <3
Tak for din kommentar rart, at der dengang blev fundet ud af, hvad det var første gang du havde det sådan, og godt at grunden også blev fundet anden gang også selvom den ikke er så konkret, som det fysiske tak fordi du forstår mig det er bare så rart at mærke. Nej jeg skal nok prøver at lade være med at forventet, at der er fundet ud af noget inden jeg starter det er bare lidt svært synes jeg.
også knus, og tanker til dig <3