Her i går snakkede jeg med min psykiater Ida, og det endte med at blive en god snak, hvor jeg fortalte hende om min påskeferie. Jeg nævnte også at øgningen i Seroquel Prolong virker til at have en god effekt på mig, og hun mener at jeg fortsat skal være øget, og så må vi se om det hjælper mig længere frem. Vi skal ses om en måned, hvor jeg skal fortælle hende om den øgede dosis stadig har god effekt. Som hun meget fornuftigt sagde kan du endnu ikke sige om øgningen har hjulpet, da du kun har taget det en uge. Hun sagde også flere gange, at hvis ikke det har hjulpet til næste gang vi ses bliver jeg sat ned igen, for der er ingen grund til bare at øge, og det har hun da fuldstændig ret i. Det var rart lige at få snakket lidt med hende igen. 🙂
