Alt det her med flytning fylder rigtig meget i mit hoved i øjeblikket, hvilket jo er meget naturligt. Tirsdag aften tog den destruktive del af mig over, og jeg kunne ikke rumme alle følelserne, tankerne, bekymringerne og den indre uro, så efter fire og et halvt år endte jeg med at skade mig selv, og sikke en lettelse det var. Nu kan jeg huske, hvorfor jeg syntes det var så rart dengang. Den psykiske smerte blev fjernet for en stund. Sidenhen har jeg tænkt på, at gøre det igen, men jeg har ikke gjort det endnu.
Siden tirsdag har jeg haft det skidt, og i går kunne jeg ikke holde det ud. Så jeg tog med min kontaktperson ud på Psykiatrisk Skadestue i Glostrup. Hvor jeg fik en snak med en meget sød sygeplejerske, som også var meget forstående. Derefter talte jeg med en læge, som spurgte, hvorfor jeg gerne ville indlægges, og jeg sagde, at det var, fordi jeg ikke kunne holde ud at være andre steder, og føler mig presset på grund af den forestående flytning. Hun mente så at jeg skal afprøve det med at være her hos mig alene, da det er det der kommer til at ske, når jeg flytter. Hun har givet mig noget beroligende medicin med mig hjem, som jeg kan tage, hvis det bliver alt for svært lægen mente at ved at indlægge mig ville de gøre mig en bjørnetjeneste, hvilket jeg ikke forstår. Jeg har fået et nummer på skadestuen, som jeg kan ringe til hvis det er. Og så tager vi et døgn af gange. Jeg har det bedre, men stadig ikke godt. Min kontaktperson kommer herud i morgen, og er har et par timer, så det er rigtig rart.
Nu har hun været her et par timer, og det var rart, at se hende igen, og få snakket tingene i gennem. Jeg har det noget bedre i dag heldigvis, og er ved nogenlunde godt mod. I går tog jeg en af de beroligende piller jeg fik med hjem fra skadestuen, og det hjalp mig til, at kunne finde ro i mig selv, og til at jeg faldt i søvn efter en meget lang dag med kampen mod mig selv.