Ny psykiater

For et stykke tid siden, da jeg snakkede med min psykiater sagde hun til mig ”på et tidspunkt skal du stoppe hos mig, og skifte til en anden.” De fleste gange når vi har snakket om det har hun sagt ”vi venter til sommer.” eller jeg kan godt snakke med dig lidt endnu, for det har jeg tid til. Men så her for ikke ret længe siden sagde hun så til mig, at hun synes jeg skal stoppe hos hende, da jeg nu har fået det så godt, og vi snakker så sjældent sammen. Det ramte mig meget hårdt da hun sagde det til mig, for er der nogen som kender mig rigtig godt så er det hende. Jeg er nemlig kommet hos hende i næsten otte år, så hun har fulgt mig i gennem hele mit sygdomsforløb, og det var hende som tog mig alvorligt og gjorde at jeg fik den rette hjælp. Selvom jeg har været klar over det siden jeg startede hos hende, at jeg ikke kunne blive ved med at gå der, så synes jeg det er træls, og utrygt, at jeg skal skifte til en ny psykiater. Jeg har fået en tid hos en anden ved navn Majbrit, så hende skal jeg snakke med første gang tolvte oktober. Væk skal jeg fra det trygge og velkendte, men det bliver nok godt at der er en anden, som ser på tingene med nogle andre øjne. Hun lød ganske sød, da jeg snakkede med hende i telefonen. Så sidste gang hos Ida er torsdag 17. september kl. 16:00. Det bliver mærkeligt med sidste gang, og at skulle sige farvel. Jeg må sige hende tak for alt det, som hun har gjort for mig. Det er bare så svært for mig med den slags forandring, da jeg ikke synes det er nemt at skulle åbne mig for en ny. Men det gjorde jeg jo for Ida, som jeg heller ikke kendte dengang, så det skal helt sikkert nok gå. Det bliver så mærkeligt ikke at skulle komme hos Ida mere. Jeg synes dog jeg føler mig klar til et skift, når jeg mærker rigtigt efter. Som Ida sagde ”Det bliver interessant med en ny person.” Og det må jeg give hende ganske ret i.