Møde på Instituttet, for blinde og svagsynede

Som jeg skrev i min tidligere blog omkring arbejdsprøvningen, så var det i dag, at vi var blevet indkaldt til møde på Instituttet. Anne skulle have været med mig, men kunne ikke, da hun er på kursus de næste dage, så det blev Sophie som tog med i stedet for, og det har jeg det helt fint med, da jeg er ganske tryg ved hende.

Vi tog af sted i god tid, så vi var der ude tyve minutter før mødet startede, så ingen stress det er sådan jeg bedst kan lide det. Til mødet deltog Christian fra Rødovre Kommune jobcentret, en virksomhedskonsulent fra IBOS, som hedder Lise og en socialrådgiver ved navn Susanne, for ham som skulle have været var blevet forhindret. Til at starte med ville de gerne vide, hvem jeg er, og hvad jeg gik og lavede, så det fortalte jeg dem om. De ville også gerne vide lidt om de ting, som jeg kæmper med, men det følte jeg mig ikke tryg nok til at snakke om lige der, så Christian spurgte om han måtte fortælle, og det gav jeg ham lov til. Jeg blev også spurgt, hvad jeg kunne se mig selv arbejde med, og det ved jeg ikke, hvilket jeg også sagde til dem. Vi kom så ind på det forløb, som vi havde fået at vide godt kunne lade sig gøre på Instituttet, men så siger de, at de to som skulle have haft mig i arbejdsprøvningsforløbet ikke kan rumme det på grund af et for stort arbejdspres, og hvis de skulle finde opgaver til mig vil det være i informationen, og der er meget fart på, og der sker nye ting hver dag, så jeg vil ikke kunne få den ro og forudsigelighed, som jeg har brug for. Der skar Christian så i gennem og så sagde at så skal det ikke være der.

For de ville ikke kunne hjælpe mig med at blive klar til et job en dag. Lise sagde så at de ude i Høje Taastrup i noget der hedder Telehandelshuset har et tolv ugers afklaringsforløb, som hedder “På vej mod job.” Og bliver i nogle rammer, hvor jeg kan få lært de administrative opgaver, og få nogle kompetencer, som jeg vil kunne bruge til at finde ud af, hvor meget jeg kan klare at arbejde, og måske hvilket job jeg gerne vil have. Til at starte med sagde jeg nej til det. Der er meget mere ro og forudsigelighed og  faste rammer i Høje Taastrup, som jeg har brug for. Så nu har jeg sagt ja til at prøve at give det chance, for det kan der jo ikke ske noget ved. De starter et hold op i september måned, så det bliver en lang sommerferie. Christian spurgte, hvorfor der er gået tre måneder på at finde frem til det vi fik af vide? Og at der var gået for lang tid. Han vil så snakke med Henrik leder af musikuddannelsen, som til at starte med sagde at det godt kunne lade sig gøre det har vi hele tiden fået at vide lige ind til i dag. Så Christian kontakter Maria, som er min sagsbehandler i Jobcentret i Rødovre kommune, og så ringer hun til Susanne, og finder frem til, at jeg nok skal starte i Høje Taastrup, for visitationsdelen til Telehandelshuset sidder ude på IBOS. Jeg gik fra mødet med en øv fornemmelse, men nu har jeg det sådan, at det nok skal komme til at gå i Høje Taastrup i stedet for.

Jeg fik også sagt flere gange, at jeg hurtig kommer ud af ligevægt, når der sker nye ting, og at der heller ikke skal så meget til før jeg føler mig stresset ,og måske får det skidt, og det håber jeg de vil tage hensyn til også det nye sted. Jeg fik faktisk også sagt at jeg synes det er for hårdt at starte op med tolv timer, så vi snakkede om ni timer i stedet for, og det kan jeg godt sige ja til. Jeg tror på at det nok skal blive godt selvom det ikke bliver på Instituttet jeg prøver at se positivt på det. 🙂