Jeg synes godt nok tiden falder mig lang i øjeblikket, og det er ikke fordi jeg keder mig, men fordi jeg ikke har det så godt og så synes jeg dagene er hårde at komme igennem, så er det eneste jeg ønsker, at de slutter, så jeg kan gå i seng og krybe ned under kugledynen og falde hurtigt i søvn, så jeg kan glemme alt det som føles svært for mig. Jeg kan ikke en gang forklare, hvad det er der falder mig så svært for tiden jeg kan bare mærke at jeg synes det er svært at rumme at skulle komme igennem en hel lang dag det er som om jeg ikke rigtig har energi til at komme igennem dagene jeg har ikke rigtig kræfter til det. Jeg synes det er svært at skulle rumme at være til sted i så mange timer, for det kræver en energi, som jeg ikke rigtig føler jeg har. Når jeg vågner kan jeg have det okay og være glad for den nye dag, som jeg har foran mig, men som tiden skrider frem får jeg det skidt igen og kan ikke rumme den lange dag, og vil allerhelst bare have den slutter. Lige nu er mit bedste tidspunkt på døgnet, når jeg kan tillade mig at gå i seng, for så skal jeg ikke længere tage stilling til folk omkring mig eller involvere mig i samtaler, for jeg magter kun at være mig selv og ingen andre. Det er meget få mennesker jeg magter at være sammen med, når jeg har det sådan som jeg har det i denne periode. Jeg vil bare gerne isolere mig, gemme mig væk, og så komme frem igen, når jeg endnu en gang kan rumme folk omkring mig og kan deltage i det sociale uden det koster mig en masse energi. Lige nu er det nemmest for mig bare at være mig selv. Og det bedste jeg kan gøre for mig lige nu er, at lytte til mig, og gøre det som jeg føler jeg har brug for, og det er at være alene, og det er jo også okay, for jeg er jo ikke tvunget til at være sammen med folk i huset hver eneste dag. Jeg skal bare lære at det er okay jeg lytter til mig selv, og at det er godt jeg gør det, for det synes mig stadig rigtig svært at lytte til mig selv, og så have det godt med det. Det er dog heldigvis blevet bedre siden jeg flyttede ind.