Som jeg skrev i en tidligere blog, for lidt over en måned siden havde jeg det rigtig svært med at være hjemme her i huset igen efter indlæggelsen, og sådan havde jeg det næsten en uge efter, men lige så langsomt begyndte jeg igen at føle mig tryg og godt tilpas i huset, og kunne igen holde ud at være her Susanne mindede mig om, at der nu var gået fjorten dage efter udskrivelsen, og at jeg nu var kommet igennem den svære krise lige efter udskrivelsen og det havde jeg slet ikke tænkt på, men da hun sagde det kunne jeg godt se at det havde hun da ret i. Hun spurgte mig også om ikke det var godt, at det alligevel ikke var endt med indlæggelse? Og da jeg mærkede godt efter syntes jeg faktisk det var rart, at jeg ikke blev indlagt endnu en gang. Det har været rart at mærke, at jeg faktisk kom igennem krisen og den meget svære tid lige efter, for det viser over for mig, at jeg godt kan kommen igennem en krise i mit liv også selvom jeg på ingen måde troede det ville ske, så det er en sejr for mig, at jeg har klaret det så godt.:) Jeg er også rigtig glad for at det igen går godt med at være hjemme, og at huset igen er min trygge base, og det sted jeg kan falde til ro og trække mig tilbage på mit værelse og her have mit helt eget rum for det kunne jeg slet ikke i starten, fordi jeg slet ikke kunne holde ud at være nogen steder. Men det kan jeg nu, og det er bare rigtig skønt. 🙂 Rart at jeg igen har det godt nok til igen at kunne rumme at være her i huset.