Indlagt på Psykiatrisk skadestue, og flyttet til åben afdeling

Jah så er jeg sgu blevet indlagt igen, men det var altså det jeg havde brug for. I mandags blev det hele for meget, hvor stemmerne styrede rigtig meget og et indre kaos herskede plus en masse destruktive tanker. Så da jeg var i bad koblede jeg fra for et kort øjeblik, og endte med at skade mig selv meget overfladisk efter jeg havde gjort det overvejede jeg om hvor vidt jeg skulle sige det til nogen, men endte med at fortælle min kontaktperson om det, for ellers ville jeg jo ikke kunne få den rette hjælp til at håndtere det. Efter lidt snakken frem og tilbage blev  vi enige om at jeg skulle tage på skadestuen, fordi hun kunne se, at jeg havde det rigtig skidt. Susanne tog med mig, da Rikke ikke kunne, for hun skulle til bestyrelsesmøde det er så anden gang jeg bliver indlagt samme dag, hvor der er  bestyrelsesmøde og på en mandag, og det havde Susanne og jeg ret meget sjov med. 🙂 Hun var mig en stor støtte både da vi ventede og da jeg var inde til samtale med en læge. Da vi ankom til skadestuen gik der heldigvis meget kort tid før en læge vikar kom ud og kaldte mig ind jeg fortalte hende hele historien med kommunen som bare har ladet mig lavet ikke så meget i et halvt år og hvor meget det har stresset mig, om alle de destruktive tanker, stemmerne og mit  overfladiske forsøg på selvskade. Jeg fik også sagt at det ville gavne mig med en indlæggelse på skadestuen i en tre til fire dage det var hun meget forstående over for, og kunne godt forstå at jeg havde det svært med alt det der sker i mit liv. Der var vagtskifte, så hun måtte gå for en kort bemærkning også for at snakke med sin kollega omkring en indlæggelse hun kom tilbage og fortalte mig at de gerne ville indlægge mig på afdeling P71 hvor jeg også var indlagt sidst, så det var rigtig rart at være på et kendt sted. Denne gang var jeg heldig at få en stor stue med eget toilet og bad. Og denne gang har jeg husket at pakke alle de nødvendige ting i modsætning til sidst. Personalet har været rigtig gode til at kigge ind til mig jævnligt, da de godt ved det er svært for mig at komme til dem.

Tirsdag morgen blev jeg vækket omkring klokken otte med beskeden om at der var morgenmad. Ved en ti tiden havde jeg så lægesamtale med to rigtig søde læger, som gerne ville høre noget mere omkring de stemmer jeg hører, så jeg fortalte dem om det, så godt jeg nu kunne også de to var meget forstående og sagde at jeg skulle være der til jeg igen havde fået det bedre, så det gav mig noget mere ro. Ved en fem tiden kommer min kontaktperson for den dag ind til mig og overbringer mig den nyhed, at jeg nu skal pakke mine ting, fordi jeg skulle overflyttes til en åben afdeling P 72 73, fordi der var pladsmangel på skadestuen. Den besked gjorde mig meget utryg, fordi jeg ikke følte at jeg kunne rumme at skulle lære et nyt sted af kende. Jeg blev fulgt over på afdelingen af min kontaktperson og så blev jeg vist rundt af en sød sygeplejerske Cecilie vi fik os en rigtig god snak, hvor jeg fortalte, hvordan jeg havde det. Både på skadestuen og afdelingen bad jeg personalet om at opbevare mine nøgler, så jeg ikke blev fristet til at skade mig selv med dem. Personalet her på denne afdeling er rigtig søde og rare at snakke med. Og det er slet ikke så slemt at finde rundt, som jeg troede det ville være.

I går onsdag skulle jeg have endnu en lægesamtal med en læge, som  selvfølgelig spurgte ind til, hvordan jeg havde det og  det fortalte jeg hende om. Hun spurgte også ind til om jeg havde nogle strategier jeg kunne bruge når jeg havde det skidt? Dette svarede jeg ja til og så begyndte hun at snakke en masse om at hun mente at jeg skulle hjem efter frokost og jeg havde det rigtig skidt på det tidspunkt, så jeg blev rigtig ked af det, og fik fortalt at det ikke var nogen god idé med den udskrivelse hun mente også at det at være indlagt kunne skabe en falsk tryghed. Jeg kan godt se at alt det hun siger giver god mening. De snakkede med Rikke der ligesom jeg syntes det var en dårlig idé med udskrivelse og det var reelt nok når jeg gerne ville indlægges. Da vi var færdig med at snakke fik jeg af vide, at de skulle tænke over det, og så hørte jeg intet mere før Cecilie kom og fortalte mig at jeg i hvert fald skulle blive her til i dag puha sikke en lettelse det var. Puha jeg følte godt nok at hende lægen jeg snakkede med var meget hård og rigtig gerne ville have mig hjem. Jeg havde det ret skidt efter samtalen. Både tirsdag og i går kom personalet med jævne mellemrum og kiggede til mig for at se hvordan jeg havde det. Jeg fik dem denne gang til at  forstå, at jeg gerne ville have min medicin noget tidligere, så jeg ikke vil være så træt dagen efter og sådan blev det så. Jeg har også fået lov til at låne en kugledyne, så nu sover jeg noget bedre. 🙂

I dag havde jeg igen lægesamtale med samme læge som i går, og hun spurgte om jeg havde tænkt på noget af det vi snakkede om i går, og det havde jeg ikke rigtig. Hun sagde så at hun ville udskrive mig i dag sen aften, så jeg kun skulle sove til i morgen, og så ville Rikke være der dette sagde jeg med det samme nej til, for det kunne jeg bare mærke, at jeg ikke ville kunne magte det kunne hun så også godt forstå. Hun sagde så at hun synes jeg skal hjem i morgen tidlig, men selvfølgelig ikke hvis jeg har det rigtig skidt hun sagde også at jeg ikke kommer rendende så det er jo godt nok. Der blev også sagt at vi vil tage tingene stille og roligt. Som der også blev sagt kunne jeg jo sagtens komme tilbage igen, hvis jeg ville få det rigtig skidt. Al den snak om udskrivelse gør mig ret urolig kan jeg godt mærke, fordi jeg endnu ikke føler mig rigtig tryg ved at skulle hjem i morgen. Jeg har tænkt mig at lægge kortene på bordet i morgen og fortælle lige præcis hvordan jeg har det. Jeg synes vi havde en meget bedre kommunikation i dag lægen og jeg end vi havde i går, og hun virkede heller ikke lige så hård. Jeg har virkelig været glad for at være indlagt, og få noget ro på og personalet har været rigtig søde og jeg har følt mig lyttet til, forstået og taget alvorligt. Rikke snakede med lægen i dag. Jeg skal snakke med en anden læge i morgen, så jeg er meget spændt på, hvordan hun er. Men det skal da helt sikkert nok gå godt.