Fountain House

Da jeg gik ude i Telehandelshuset gav jeg udtryk, for at jeg gerne vil starte ude i Fountain House, og det er min sagsbehandler med på. Inden jul sendte hun en beskrivelse af mig, og mine udfordringer til socialrådgiveren på stedet, og så hørte jeg ikke rigtig noget der efter. Her i dag ringede Maria til min kontaktperson, for at snakke med hende om lidt forskellige ting. Og en af dem er, at hun har fået svar fra lederen af Fountain House, som åbenbart også er socialrådgiver, og som min kontaktperson sagde til mig, så syntes han, at det er en rigtig god idé at jeg kommer ud til dem. Ham og Maria vil så i fællesskab finde nogle datoer, som passer dem, og så ringe til min kontaktperson, og så skal vi finde ud af, hvilken dato, som passer os bedst. Det bliver rigtig spændende at komme ud og se stedet, snakke med dem der ude, og få mærket stemningen, for lige nu ved jeg faktisk ikke om det er noget for mig. Det bliver spændende med det der møde, og hvad de har at sige til mig, og hvad det hele ender med.