Aftenen i går var ret svær, og det var den på den måde, at jeg følte mig meget urolig liggende lige på grænsen til angst. Jeg havde aftalt med min veninde Rikke, at jeg skulle tage ud til hende, for så kunne vi hygge os og se X-factor sammen. Og som sagt så gjort. Lidt over seks gik jeg fra Tutten og ned til Hellerup station, hvor jeg tog bussen ud til Jagtvej hvor jeg skulle af. Den tale som annoncerede hvilke stoppesteder vi var nået til var ude af drift, og dette pointerede den meget opmærksomme og søde busschauffør over for mig, da jeg ikke selv havde lagt mærke til det. Han var så rar at fortælle mig da det var Jagtvej, så jeg ikke kørte for langt. Allerede på vej ned til stationen begyndte angsten at snige sig ind på mig jeg følte pludselig at verden bare væltede ind over mig uden at jeg havde chance for at holde den tilbage, og det at skulle køre med bussen virkede bare fuldstændig uoverskueligt og meget angstprovokerende, da jeg havde meget svært ved at rumme menneskerne omkring mig, så jeg havde allermest lyst til bare at vende om og løbe hjem til mig selv.
Da jeg så endelig kom ud til Rikke fortalte jeg hende om mine følelser og tanker og hun var som sædvanlig meget forstående over for mig og det jeg kæmper med. Som altid når vi er sammen går snakken ganske frit og naturligt. Der var dog tider hvor jeg ikke sagde så meget, fordi uroen fyldte en hel masse, og det gjorde at jeg havde svært ved at holde fokus ret længe af gangen, og vi kender hinanden så godt, at jeg ikke behøver at sige en masse og jeg kan bare være mig selv, og det gør at jeg slapper af og føler mig helt tryg. Ud over uroen, som næsten var angst fyldte stemmerne en hel masse, og da jeg skulle tage min medicin begyndte de at råbe og brokke sig, og så fik jeg pludselig en tanke om at jeg kunne gå ud og kaste den op, men jeg gjorde det dog ikke. Jeg tog noget PN for at dæmpe uroen og det hjalp dog også lidt, men bare ikke ret længe synes jeg.
Så var det tid til X-factor, og det var som altid rigtig sjovt at se, og lytte til de forskellige sangere og deres fortolkning af de sange, som hører til aftenens tema og i går var det Rasmus Seebach tema, som de fire artister skulle synge og fortolke af af Rasmus sange, og det var interessant og høre dem gøre sangen til deres egen og sætte deres specielle præg på den. Og de fleste fik lavet en ganske god tolkning af den sang de havde fået besked på at synge. Der blev sunget “Den jeg er” som blev sunget af en pige ved navn Line og hun lavet den om, så hun sang til Rasmus da hun ikke havde miste nogen og bedre kunne relatere til den på den måde. Så sang en fyr ved navn Morten Benjamin “En skygge af dig selv” og det lød bestemt ikke særlig godt, for han ramte slet ikke tonerne ordentligt og ødelagde sangen synes jeg. Så var der en færøsk fyr, som sang “Glad igen” og det klarede han nu meget godt synes jeg, da det egentlig ikke var hans stil, da han var meget mere rocket så det slap han nu godt fra. Så var der en kvinde ved navn Ida som sang “Nangijala” Og det gjorde hun rigtig godt, da hun virkelig formåede at gør sangen til sin helt egen, at jeg så synes hun var meget speciel var så bare det. En meget interessant fortolkning synes jeg.
Efter vi havde set X-factor sad vi bare og småsnakkede og kælede en masse med Nugat og Bobo hendes dejlige huhd og kat. 🙂 Så fik vi os begge en cola og en kop varm kakao. Da jeg skulle ned med Nugat spurgte jeg Rikke om ikke hun ville gå med mig, da mine stemmer var rigtig voldsomme lige der. Så gik vi begge to ned hun ned med Nugat, og jeg ned med hendes skraldespand. Og så stod vi ellers bare og snakkede, og det hjalp meget at jeg ikke var alene i mørket. Der var flere gange i mens vi var sammen, hvor jeg troede at jeg ville få et angstanfald, men sådan udviklede det sig heldigvis ikke. Klokken lidt i elleve begav jeg mig hjem af mod Tutten, da vi begge var trætte. Jeg måtte bruge PN to gange både i går, og i torsdags, for at kunne holde det bare lidt ud, men den er der jo for det samme. Jeg er glad for at jeg tog ud til Rikke selvom jeg syntes det var svært, for vi havde det bare så hyggeligt. 🙂