Som jeg skrev i den anden blog har jeg et par diagnoser, som jeg kæmper lidt med. Den anden diagnose jeg har er en Emotionel, ustabil personlighedsforstyrrelse og hos mig kommer det til udtryk ved at jeg har svært ved at rumme mine egne følelser, for hver gang jeg skal rumme en følelse skaber det et indre kaos i mig og følelsen af at jeg ikke kan rumme fylder det hele så der ikke er plads til andet end den. Jeg har heller ikke det filter som gør at jeg kan rumme når andre har det dårligt og det mærker jeg på den måde at hvis nogen omkring mig har det skidt påvirker det mig og gør at jeg selv kan gå hen og få det ret skidt. Jeg er også virkelig sensitiv og det gør at jeg bliver påvirket af selv den mindste lille ting omkring mig f.eks. hvis nogen skændes og det er godt nok meget hårdt. Hver dag bliver jeg mindet om min diagnose ved en eller anden følelse jeg ikke lige er i stand til at rumme. Når jeg ikke kan rumme en følelse trækker jeg mig tilbage fra det en til et sted hvor der er tomt så føler jeg ikke noget når jeg er der. Jeg har også virkelig svært ved at mærke mine egne grænser, så uden at jeg vil det lader jeg folk gå ind over mine grænser, og jeg mærker det først når det er for sent og jeg måske bliver irriteret, vred eller bare får det skidt. Jeg er også rigtig dårlig til at give udtryk for mine egne behov, fordi jeg mener at de andres behov kommer i første række, og så ender det tit med at jeg glemmer mig selv og bliver fyldt helt op. Jeg er heller ikke god til at vise min vrede over for folk, for det er en af de følelser som er rigtig svær for mig at rumme, og så snart jeg mærker den pakker jeg den ned og gemmer den væk. Jeg er heller ikke god til at stå fast ved min egne meninger, for hvis nogen omkring mig er stærke i deres argumenter og meget overbevisende kan jeg godt tænke at de nok har ret i det de siger og så kommer jeg i tvivl om rigtigheden af det jeg selv mener. Jeg er også rigtig nem at bringe ud af ligevægt der skal næste ingenting til før at jeg føler det vælter for mig og det hele føles svært og uoverskueligt. Jeg er begyndt at arbejde med at kunne håndtere og rumme mine følelser, give udtryk for mine behov, sætte grænser for mig selv, holde fast ved min egen mening og give udtryk for min vrede og alt dette er godt nok meget hårdt arbejde synes jeg, men jeg kan mærke at det lige så langsomt går fremad. Jeg er så småt bed at finde ud af, at det er okay at sige fra sætte grænser, sige hvad jeg mener, ikke at lade mig påvirke af hvad andre siger og jeg er også begyndt at lære at det er okay at jeg giver udtryk for mine behov og have det godt med at gøre det, for jeg har lige så meget ret til det som alle andre omkring mig. Jeg føler mig stadig meget sårbar til tider og dette er jeg ved at acceptere som en del af mig og min personlighed.