Kategori: Blogindlæg

Siden jeg har skrevet sidst er der sket lidt. Der er nemlig blevet ændret lidt i min medicin jeg er gået ned i Seroquel Prolong fra 800 mg. til 700mg. og så er jeg sat lidt op i Sertralin fra 150 mg. til 200 mg. da jeg er inde i en periode, hvor jeg føler mig trist, og opgivende, så det er svært for tiden, fordi jeg både er trist, plaget af stemmer, tankemylder og trangen til selvskade. Så det er lidt en dum periode for mig.  Jeg må vel bare give det tid, og håbe på at det snart bliver bedre.

Jeg har i dag været til samtale i distriktspsykiatrien hos min psykiater. Jeg skulle fortælle hende, hvordan jeg synes det går med Latuda. Som jeg sagde til hende, så havde jeg meget uro i starten, hvilket ikke var rart, men det sagde hun er meget almindelige bivirkninger ved lige netop denne medicin. Positivt,så har jeg fået mere energi, mere ro på tanker og stemmer, og også mere ro i kroppen. Nu skal jeg stige fra 18,5 mg. til 37 mg. Jeg får stadig Seroquel 800 mg. Indtil om en måned, hvor jeg skal snakke med min psykiater igen, og der skal jeg nok trappes lidt ned i Seroquel sådan lige så stille og roligt. Jeg er fortrøstningsfuld angående Latuda, når det virker så godt allerede nu. 🙂 Men som min psykiater sagde til mig, så kan jeg godt opleve uro igen, men denne gang er jeg forberedt på det, og så skal det nok gå.

Det går ikke særlig godt, for tiden. Jeg føler mig tom, trist og energiforladt indeni. Og jeg ved ikke, hvad det kan skyldes. Jeg kan ikke holde ud at være i mig selv på grund af indre uro, og lige nu en trang til selvskade. Som jeg skrev før vil jeg bare gerne gemme mig væk, for jeg kan ikke overskue, at være en del af verdenen omkring mig.

Trangen til selvskade fylder ret meget lige nu. For jeg har brug for at flytte fokus til noget andet end den indre smerte, som fylder hos mig lige nu. 🙁 Bare give efter, og glemme alt andet end den fysiske smerte. Bare være ligeglad med alting. Bare handle, og ikke tænke så meget. For fanden det er hårdt det her. Jeg ved ikke, hvor længe jeg har kan holde til det. Hvor længe kan jeg blive ved med at kæmpe? Jeg ved det ikke.

 

Dette skrev jeg mandag den 23. juli, da jeg havde snakket med min psykiater

 

I dag har jeg været til samtale hos min psykiater. Vi skulle tale om at jeg gerne vil starte på ny medicin. Den medicin jeg skal starte på i dag hedder Latuda. Det er vidst ret nyt. Er der nogen som kender til det? Evt. Bivirkninger? Jeg er også steget lidt i PN-medicin fra 25 mg. Gange to til 50 mg. Gange to, da jeg ikke synes det jeg fik før ikke virkede så godt mere.

 

Nu er der gået en uge siden jeg har startede på Latuda, og jeg kan ikke finde ud af, hvordan det er gået. Jeg døjer rigtig meget med indre, og ydere uro og en stor sensitivitet overfor næsten det hele. Og så føler jeg mig meget følsom, og sårbar, og det er rigtig svært at have det sådan. 🙁 Der står uro, og angst på bivirknings listen. Og i tirsdags havde jeg et lille angstanfald. Jeg kan endnu ikke mærke om medicinen har nogen virkning. Jeg føler det går ret meget ned ad bakke med det psykiske, for jeg føler mig trist, depressiv og energiforladt. Og så tænker jeg også en del på selvskade. Det popper tit op i mit hoved.

 

Jeg kan ikke finde ud om uroen er kommet grundet medicinen, men det tror jeg det er. For det startede tirsdag, og min psykiater nævnte også noget om uro. Jeg tror det er bivirkninger her i startfasen. Jeg synes bare ikke det er særlig rart. Hvis det bliver ved må jeg snakke med min psykiater onsdag den 8. august. I morgen skal jeg snakke med min kontaktperson i distriktspsykiatrien, og det tror jeg er meget godt, så jeg kan få sat lidt ord på følelser og tanker. Jeg vil give Latoda en chance, og se om ikke det bliver bedre med uroen.

 

Jeg er i en periode, hvor jeg mærker glæden i små korte glimt inden den hurtigt forsvinder. Jeg kan glæde mig til at se en veninde, og lige så hurtigt jeg har tænkt tanken, og mærket glæden er den væk igen.

 

Det er dog, som om stemmerne har dæmpet sig lidt ned. Der er ligesom en slags filter imellem mig og dem og det klager jeg da ikke over. De vil dog stadig gerne have magt ind imellem, men det giver jeg dem ikke lov til. Jeg forstår ikke, hvor al den tristhed, og tomhed kommer fra, når jeg faktisk har haft det hyggeligt, og rar. Jeg har stor lyst til at gemme mig meget langt væk fra verdenen, for den kan jeg ikke rumme at skulle vær en del af eller tage stilling til. Lidt positivt, så har det hjulpet mig en del at stige i PN. Det virker bedre nu.

 

Måske ikke den mest spændende titel, men den beskriver rigtig godt, hvad der skal ske fra i dag.

 

I dag har jeg været hos min psykiater, og jeg synes, at snakken gik godt. 🙂 Hun er så sød at snakke med meget rar, og forstående. Som sædvanlig spørger hun mig, hvordan jeg har det, og til at starte med siger jeg, at det ved jeg ikke. Hun beder mig om, at mærke efter, og jeg svarer at det ikke går så godt. Jeg fortæller, at jeg føler mig trist og opgivende, og at jeg har følt mig meget ustabil psykisk efter jeg blev sat ned i den antidepressive medicin med 25 mg. Jeg fortæller, at jeg har lyst til at gemme mig væk og ikke snakke med nogen. Hun synes at det lyder til at jeg har fået det dårligere efter jeg er blevet sat ned, så fra i dag er jeg sat op fra 75 mg. Til 100 mg. som jeg var på før, og så håber jeg at jeg får det bedre af det igen. Men det tror jeg nu nok på at jeg skal få. 🙂