Blodprøvesvar

Jeg har i dag været hos min læge, og fået svar på alle de mange blodprøver, som jeg fik taget sidst jeg var der. Alt ser fint ud, så der er intet i vejen mit EKG var også helt, som det skal være, levertal er fine, ingen sukkersyge, mit stofskifte er normalt, ingen infektion, men en lille smule D-vitaminmangel dog ingen for normalområdet, så alt er jo, som det skal være intet at se fysisk, og det burde give mig ro i sindet, men i stedet er jeg frustreret over, hvorfor jeg har det som jeg har det, når der intet er at se det er jo heller ikke altid der er en grund til, hvorfor jeg har det, som jeg har det lige i øjeblikket. Selvom alt er helt fint blev jeg rigtig ked af det, og syntes, at det hele pludselig var for meget. Min læge var så sød, og spurgte indtil, hvorfor jeg blev så ked af det, og det kunne jeg ikke rigtig forklare hende. Hun sagde også at hun ikke rigtig kan gøre mere for mig, da det er ret u konkret, hvad de fysiske symptomer jeg har skyldes, og det kan jeg godt følge hende i. jeg blev også spurgte ind til den smule feber, som jeg føler, at jeg har, og hun foreslog mig, at jeg måler min temperatur dagligt, og skriver det ned, og så måske kommer der op igen om en to tre uger med de målinger jeg har skrevet ned. Jeg ved ikke om jeg vil gøre brug af det, for det går jo noget bedre nu, så det skal nok bare have tid til at gå over af sig selv.

Jeg fik fortalt, at jeg lige er startet i et afklaringsforløb, og at det hele stadig er meget nyt, og så fik jeg spørgsmålet om der har været noget, som jeg har været bange for eller bekymret over? Hvortil jeg svarede at det har fyldt meget for mig det, at skulle starte i Telehandelshuset, hvilket hun godt kunne forstå. Hun kom også ind på, at min svimmelhed kan skyldes angst, for jeg føler mig jævnligt svimmel, men det tror jeg ikke det er, for jeg har ikke temperaturstigning når jeg bliver angst. Hun gik så ind og læste om bivirkningerne ved Seroquel, som jeg jo får, og der står som almindelig bivirkning, at man kan opleve temperaturstigning, så måske det bare er det, men så er det meget mærkeligt, at det først er kommet nu, da jeg jo har været på medicinen i nogle år efterhånden. Vi kom frem til, at det godt kan være en stressreaktion, da alt det nye stadig fylder rigtig meget hos mig. Hun sagde dog at hun ikke havde hørt om de symptomer jeg beskrev, for jeg forklarede hende at jeg havde de samme symptomer som jeg har nu, da jeg gik på efterskole, og at min læge dengang ikke troede på mig, fordi prøverne intet viste selvom jeg havde det skidt. Jeg blev så spurgt indtil, hvad jeg gjorde dengang, for at få det bedre? Og jeg svarede, at det forsvandt da jeg stoppede på efterskolen. Dina er en rigtig sød læge, som jeg kan mærke rigtig gerne vil mig det bedste, og hun sagde, at hvis jeg får det værre skal jeg komme op til dem igen. Jeg synes vi havde en rigtig god og meningsfuld snak, og hun var rigtig lyttende og forstående over for mig, og har taget mig alvorligt og troet på alt jeg har sagt til hende, og det var så rart for mig at mærke.½