Tanker, følelser og Telehandelshuset

Det er efterhånden noget tid siden jeg har skrevet en blog sidst kan jeg se. Men det er bare, som om der er sket så meget de sidste uger, så jeg ikke rigtig har haft overskud til at formulere noget på skrift. Jeg har et dokument, hvor jeg skriver mine tanker og følelser ned, og ikke en gang der har jeg skrevet noget jo måske en enkelt gang. Nu har jeg været ude i Telehandelshuset i omkring seks uger, og det går faktisk bedre end forventet, dog bruger jeg stadig en masse energi på at være der, og når jeg så kommer hjem har jeg ikke overskud til ret meget andet end at være mig selv eller måske en snak med enten personalet eller beboerne. Det er spændende det vi laver ude i Taastrup, og jeg lære også en masse, men jeg har svært ved at se målet med det hele synes jeg. Jeg ved ikke rigtig hvor jeg ender henne, når jeg en gang er færdig med forløbet, og det gør det lidt svært for mig at finde ud, hvad jeg vil med det hele.

Mine tanker og følelser er meget svingende lige for tiden, og der skal ikke ret meget til at sætte gang i stemmerne, og alle de destruktive tanker. Ind imellem får jeg rigtig mange billeder, hvor jeg ser mig selv skade mig på forskellige måder, og når jeg har det sådan, så vender trangen, tankerne og følelserne omkring det tilbage med ret stor styrke, og så kan det være svært for mig at rumme når jeg er i situationen. Jeg synes tit og ofte, at jeg har rigtig svært ved at komme af sted om morgenen, fordi energien og overskuddet ikke rigtig er der, og nogle dage bruger jeg rigtig meget energi på blot at være til stede. Jeg bliver også hurtigt træt når jeg er derude, og så kan fem timer godt føles rigtig lange og hårde at komme igennem. Jeg har så lidt overskud for tiden, at jeg ikke orker mine fritidsaktiviteter, fordi jeg er så utrolig træt når jeg kommer hjem, at jeg ikke har overskud til at skulle ud af døren, og være til stede i flere timer igen. Jeg er glad for at der sker noget i min hverdag, men det kræver også rigtig meget energi både fysisk og psykisk. Til tider plager stemmerne mig en hel masse, og så er det rigtig svært ikke at fokusere på dem, og svært at fokusere på det andet jeg skal lytte til, men det går da for det meste synes jeg. Jeg bliver hurtigt fyldt op i mit hoved efter nogle timer, og når det er rigtig slemt, så kan jeg næsten ikke holde ud at være i mig selv, fordi jeg føler ikke der er plads til mig oven i alle tankerne og følelserne. Det er når jeg bliver fyldt op i hovedet at stemmerne og trangen til selvskade er rigtig svære for mig, at håndtere. Jeg er dog blevet bedre til at sige, når jeg har brug for at trække mig eller koble fra, og der er rigtig stor forståelse for det. Jeg føler mig rummet forstået og mødt lige der, hvor jeg er den pågældende dag, og det er bare så rart at mærke, for det gør det meget nemmere for mig, at åbne mig op, og være ærlig om, hvordan jeg virkelig har det. Det er et godt sted jeg er kommet hen også selvom det ikke lige er det jeg vil.