Så er første dag i Telehandelshuset til ende. Jeg må nok indrømme, at jeg virkelig har været nervøs, for at skulle starte op i dag, og møde en masse nye mennesker. Min nervøsitet var dog ubegrundet, for alle var rigtig søde og venlige, og tog godt i mod os alle. Vi var nogle stykker, som kom for sent på grund af en ødelagt køreledning mellem Svanemøllen og Norhavn station, så B-toget kørte uregelmæssigt. Det tog de heldigvis meget stille og roligt. Min kontaktperson fra Nettet, hvor jeg bor tog med mig dels, som en tryghed, og så også fordi jeg på grund af mit synshandicap ikke har lært at finde dertil endnu. Til at starte med præsenterede vi os for hinanden, og så blev der snakket en masse om forløbet, og hvad der skal ske det næste stykke tid. I morgen skal vi have IT-undervisning, og så kommer der er en ergoterapeut, som tjekker vores arbejdsstillinger, så vi kommer til at sidde optimalt.. Vi blev også spurgt ind til om, hvilke forventninger vi har til forløbet, hvilke forventninger vi har til de mennesker, som opgiver os, og hvilket forventninger de mennesker vi er sammen med har til os. Lidt over tolv spiste vi frokost, som var sandwich, som huset betalte, så det var ren luksus. Efter frokost var der rundvisning i huset, og derefter fik vi anvist bestemte pladser, som vi har fast under hele forløbet. Til slut kom deres IT-kyndige og fortalte os om, hvordan vi logger ind på vores computere, og hvad vi hver især har som bruger-id og adgangskode, og så den E-mail adresse, som vi kommer til at bruge i mens vi er på stedet. Vi fik også at vide, at vi ikke må bruge Facebook, da det kan føre en del snavs med sig, og hvis vi skal surfe på nettet skal det være relevant med det vi laver under vores forløb, og det synes jeg er fair nok, at der er helt klare regler for det.
Lise Lotte, som er leder af stedet syntes, at hende og min kontaktperson Anne skulle holde et møde om, hvordan de kan støtte mig på den bedst mulige måde, og have et sammenarbejde os i mellem. Og Anne fortalte en del om her hvor jeg bor, hvad det er for et sted, og det syntes Lise Lotte lød rigtig spændende og som et godt sted. Anne fortalte mig også, at jeg fik en masse ros, og at lederen af stedet mener at jeg har en masse resurser, og er omsorgsfuld over for alle de andre. Det var sødt sagt af hende. Anne fortalte, at jeg er vant til at være sammen med andre, som har psykiske ting de kæmper med. De vil være opmærksom på, hvordan jeg har det og sørge for at støtte mig bedst muligt, så det er rigtig rart at vide.