I går var jeg så til anden, og sidste samtale på Psykoterapeutisk klinik. Det var klokken tretten denne gang. Anne Marie startede med at gennemgå det spørgeskema, som jeg udfyldte i sidste uge, hvor hun spurgte ind til de spørgsmål, som jeg havde sagt ja til, så det gik der lidt tid med. Inden da skulle hun også lige overføre svarene på spørgsmålene til et andet stykke papir det var det første hun gjorde. Da de to ting var gjort stillede hun så de spørgsmål på skemaet, så specifikt drejede sig om Borderline personlighedsforstyrrelse, hvor jeg igen skulle svare på spørgsmålene, da jeg havde svaret på dem stille hun nogle af de samme spørgsmål ud fra en bog hun kiggede i. Til sidst sagde hun til mig, at jeg ikke har Borderline, men kun træk fra det, hvilket jeg godt vidste, og ud fra det er hun ikke sikker på at DAT er det rigtige for mig, da det mest er rettet mod folk med Borderline, og som har et misbrug eller er meget selvskaden, og ingen af delene har jeg hun mener også at de har det meget dårligt i forhold til mig. Jeg ved dog intet endnu, da hun lige skal drøfte min sag i teamet, og så ringer hun til mig i løbet af næste uge, hvor jeg så får svar på om jeg skal gå der eller ej, så det er jeg rigtig spændt på.
Efter alt det var ordnet ville hun gerne vide noget mere om de stemmer jeg hører, så der stillede hun også en masse spørgsmål om jeg godt ved at stemmerne er inde i mit hoved, om jeg har smagt ting, lugtet, følt og hørt ting som kun jeg oplever. Jeg kunne sige ja til at jeg har set og hørt ting, som kun jeg kan høre. Jeg blev også spurgt om jeg føler mig forfulgt, føler mig styret, om jeg har følelsen af at andre kan høre mine tanker, om der er tanker som ikke er mine, om jeg har særlige evner disse sidste spørgsmål svarede jeg nej til, og en masse andre spørgsmål, som jeg ikke lige kan huske, for der var rigtig mange forskellige. Der var også et spørgsmål der lød om jeg kender til uvirkelighedsfølelse, og det gør jeg, så det fortalte jeg hende lidt om, og det der med at jeg kan synes, at omgivelser virker anderledes og uigenkendelige, og jeg også føler, at jeg ikke er en del af virkeligheden omkring mig. Hun ente med at sige at jeg er ret speciel og det på en positiv måde, så det er jeg rigtig glad for. Hun sagde også til mig, at hun er rigtig glad for at jeg ikke har Borderline.