Jeg har det rigtig skidt for tiden jeg orker ingenting, har intet overskud og er bare rigtig trist og ked af det. I dag blev det for meget, og jeg blev rigtig ked af det, og fik mig en snak med min kontaktperson, som hun sagde kunne hun godt se på husmødet, at jeg havde det rigtig skidt, og at det ikke var sjovt. Vi snakkede i mens hun printede de salmer ud som jeg skal bruge til på søndag, og så fik jeg fortalt at jeg har det så skidt og at jeg bare synes det er rigtig hårdt inden hun gik op for at give penge til en af mine medbeboere gav hun mig et kram, og jeg græd en smule og det lettede faktisk at få det ud selvom det kun var ganske kort tid før jeg stoppede det igen. Som hun så rigtigt sagde “Det er hårdt at kæmpe.” Og det er nemlig lige præcis sådan jeg har det for tiden nemlig følelsen af at det er hårdt at kæmpe, så det var de helt rigtige ord hun sagde til mig der. Vi blev enige om, at jeg ikke behøvede at gøre rent, hvis ikke jeg kunne magte det, og det kunne jeg ikke. Som hun også sagde så er det okay, at jeg gemmer mig væk, og at det er okay hvis ingen i huset har set mig en hel dag, og at jeg ikke behøver at være sammen med nogen, og jeg skal ikke dunke mig selv i hovedet hvis ikke jeg kan rumme at være sammen med nogen mennesker, så jeg gør som hun siger og som jeg har brug for jeg gemmer mig væk putter mig, hvis det er det jeg har brug for. Hun sagde også at jeg ikke skal tænke at jeg burde gøre rent, hvis ikke jeg har overskud til det, men hvis jeg kan skal jeg bare gøre det. Hun spurgte mig også om jeg havde planer for i morgen, men det har jeg ikke hun sagde også at jeg kun skulle gå i kirken hvis jeg kan overskue det, og heller ikke der skal jeg tænke, at det burde jeg gøre. Som hun så fornuftigt sagde skal jeg slet ikke tænke de der jeg burde tanker, men det er bare rigtig svært, for jeg har tænkt dem lidt her tidligere, for jeg burde gøre rent, når nu jeg har fået det bedre, men jeg prøver at lade være med at tænke sådan. Vi blev også enige om at jeg her de næste dage skal tage min faste medicin her klokken fem, for at få tidligere ro, og det har før hjulpet mig, når jeg har haft det skidt, så det vil jeg gøre. Og så mindede hun mig lige om nogle af de strategier jeg kan bruge for at give mig selv ro måske høre en lydbog det var rigtig rart at få snakket med hende og få noget forståelse og omsorg, for det var lige det jeg havde brug for, og har brug for i denne periode. Jeg følte at for første gang efter vi er stoppet med at have samtaler ugentligt, at jeg kunne lukke hende rigtigt ind til mig, og at jeg lod hende komme helt ind til mig og alt det svære og det var virkelig en rigtig rar følelse at mærke at hun rigtig var der hos mig midt i al min smerte, så jeg ikke selv skulle rumme den og bære den alene. Jeg følte at jeg i dag lod hende komme tæt på mig igen og det var rart at jeg kan lade det ske også selvom vi ikke snakker sammen en gang om ugen. Jeg er ikke længere distanceret fra hende som lige efter vi var blevet enige om ikke at snakke sammen hver uge det var nemlig noget jeg gjorde uden rigtig at tænke over det, men i dag formåede jeg at ophæve distancen og det var rart at mærke. Jeg vil gemme mig væk her de næste dage, for det er det jeg har brug for, så det vil jeg give mig selv lov til.
