Lægesamtale

Jeg har i dag haft endnu en lægesamtale denne gang var det med en anden læge end hende jeg snakkede med i går. Meningen var egentlig, at jeg skulle hjem i dag, hvilket de var meget opsatte på, men jeg kunne bare mærke med mig selv, at det slet ikke ville gå, så det sagde jeg til hende op til fleregange. Vi snakkede en masse om at jeg kan bruge alle de strategier, som plejer at virke for mig, når jeg er hjemme, og lave den aftale at min kontaktperson skulle ringe til mig hver dag i weekenden, så jeg ikke ville føle mig så alene. Jeg var sådan meget tøvende over for det, fordi jeg ikke var tryg ved idéerne det fik jeg også sagt. Hun sagde til mig, at de vurderede at jeg var klar til at komme hjem, fordi jeg har så mange resurser som jeg kan gøre brug af. Det var en rigtig hård samtale, for jeg havde svært ved at få sagt det jeg havde på hjertet, fordi der var så tomt og dog så fyldt i mit hoved, så jeg endte med at sige ja til deres forslag puha det var en meget svær samtale jeg tror aldrig jeg bliver god til de der lægesamtaler. De blev også ved med at sige at det ikke var for at smide mig ud, men at de havde erfaring fra andre patienter, at de kunne få det værre af at være indlagt, men sådan har jeg aldrig haft det, hvilket jeg også sagde til dem. Efter samtalen fik jeg det rigtig skidt, hvor jeg blev meget ked af det og græd rigtig meget, fordi jeg slet ikke kunne rumme tanken om at skulle hjem til et hus, hvor der intet personale ville være før på mandag. Jeg fik en god snak  med min kontaktperson her på afdelingen,som fik fat i lægen igen, og vi blev så enige om, at jeg skal blive til på mandag, da hun godt kunne se, at jeg havde det rigtig skidt. Der faldt lige en sten fra mit hjerte, så nu kan jeg slappe af i to dage uden hele tiden at være nervøs for hvornår næste lægesamtale skal være og snak om udskrivelse. Det var dejligt, at de faktisk lyttede til mig og tog det jeg sagde alvorligt. De vil så have at jeg i denne weekend træner at komme ud til dem, når jeg har det dårligt, og at jeg skal blive bedre til at bede om PN-medicin, og det er to ting jeg har det rigtig svært ved at gøre, men jeg vil gøre mit bedste for at få det trænet. De sagde også til mig at en uges indlæggelse vil   være lang tid, når jeg er vant til blot at være indlagt i fire dage, men sådan føler jeg det faktisk ikke.