Jeg er begyndt, at få en meget mærkelig følelse i min krop, som jeg ikke rigtig kan finde ud af at håndtere og forholde mig til. Det startede i torsdags tror jeg nok jeg havde haft det mærkeligt hele dagen med snoren i hænder og fødder ligesom hvis jeg skal til at blive angst, men angsten kom dog bare aldrig heldigvis. Da jeg så lå i min seng begyndte det at snore og suse i mit hoved og det bredte sig til hele kroppen og jeg blev helt tung i kroppen og jeg sank ned af og gled nærmest væk fra rummet omkring mig og jeg kunne ikke rigtig gøre noget i mens det stod på. Min ven Michael blev ret bekymret, da jeg fortalte ham om det, og ha mener at jeg skal snakke med Ida om det, da hun jo er læge. Jeg havde faktisk også følelsen i mens jeg sad her ved min computer oven i det forklarede var der også nogle prikker for mine øjne jeg havde det lidt som om at jeg skulle besvime og så ikke alligevel. Denne følelse er kommet i forbindelse med at jeg har haft det rigtig skidt. Jeg fik den også i fredags efter et ret hårdt husmøde jeg har det som om min krop kobler fra alt det svære som jeg ikke er i stand til at rumme. Jeg fortalte det til min kontaktperson i dag, da vi havde samtale og hun mener det er min krops måde at sige til mig, at jeg skal slappe af på hun mener at kroppen godt kan blive træt, når den har været udsat for så meget uro som den er det lige i øjeblikket. Hun synes dog ligesom Michael at jeg skal snakke med Ida om det på fredag for som hun også sagde kan det jo godt være nogle fysiske ting, som jeg måske skal tjekkes for. Jeg nævnte det også for Susanne som meget roligt sagde at det er godt at jeg kan mærke min krop så godt som du kan. jeg er dog lidt utryg når jeg får den følelse, fordi jeg jo ikke rigtig ved hvad det er. Det kan godt være det er min krop som har fået nok af at køre i for højt et gear. Jeg håber Ida måske kan fortælle mig hvad det er, og hvad jeg kan gøre ved det. Når jeg får det der med min krop ændres min virkelighed også den bliver ligesom forvrænget og nærmest pakket ind i vat det er også lidt som om at alle lyde glider i baggrunden. Rikke spurgte mig i dag, hvad det værste var der kunne ske når jeg fik det sådan? Og mit svar var at jeg ville forsvinde væk og miste kontrollen fuldstændig. Jeg fik faktisk også følelsen i mens vi havde vores sædvanlige samtale og denne gang var der også uro iblandet. Gad vide om det er en stressreaktion fra kroppen? Måske det vil også give god mening, for jeg føler ikke rigtig jeg kan slappe af på grund af uroen. Jeg er meget spændt på hvad Ida siger, når jeg fortæller hende om det på fredag men måske der ikke rigtig kan gøres noget ved det men det håber jeg der kan.