Jeg har lagt mig under min tyngdedyne med ethåb om at jeg kan finde lidt ro. Jeg har virkelig meget uro i disse dage, og det er virkelig svært for mig at være i. Jeg bruger rigtig meget PN i øjeblikket, men det er, som om det ikke rigtig virker, som det skal. Det føles, som om virkningen aftager efter noget tid. Samtidig med uroen har jeg også larm i hovedet, og en stor trang til selvskade.I går havde jeg det så skidt at jeg sammen med min veninde tog ud på psykiatrisk skadedestue, hvor jeg fik en snak med læge og sygeplejerske, hvor jeg fortalte om det ovennævnte jeg blev sendt hjem med beskeden om at det ikke var akut, og krævede indlæggelse. Det var en svær besked at få.Lidt senere ringede min gode til lægevagten, hvor han fortalte om, hvordan jeg havde det. Jeg fik en tid, og min veninde og jeg mødte op. Vi kom til at snakke med en rigtig rar, og meget forstående læge han ville ikke ændre i min medicin eller give mig noget beroligende med hjem. Han kunne godt forstå at jeg havde det svært. Han syntes at jeg skulle ringe til psykisk dag.Det har vi ikke gjort. Jeg prøver at komme igennem det på bedste vis.I torsdags ringede gode ven til ambolatorium for psykoser, hvor jeg går, og jeg fik af vide at de ville ringe tilbage samme dag eller dagen efter, men ingen af delene gjorde ee. Så jeg føler mig ret meget overladt til mig selv. Jeg er bare så glad for at jeg har mine to gode venner, som passer på mig.
Katjas dagbog på nettet