Manglende julestemning

Julen nærmer sig med hastige skridt, men det gør min julestemning desværre ikke, og hvorfor ved jeg faktisk ikke. Jeg har fået styr på alle mine julegaver, og det har da givet mig lidt ro. Jeg har det bare sådan, at julen bare skal overstås, og har ikke lyst til at holde den, og sådan har jeg ikke haft det før. Det er ikke, fordi jeg har det sådan rigtig skidt i år, og heldigvis det er bare som om julen ikke rigtig siger mig ret meget. Jeg har heller ikke lyst til at skulle være hjemme. Jeg vil allerhelst bare gerne være her. Jeg prøver at overbevise mig om, at det skal blive hyggeligt, at komme lidt hjem, for det plejer det at være, så mon ikke det også bliver det denne her gang? Det gode at vi kun skal være fem til jul i år, og det er bare en stor lettelse for mig, da jeg virkelig ikke er god til en helt masse mennesker samlet på ikke så meget plads, så jeg blev meget lettet da jeg fik beskeden, og det sagde jeg også til min mor. Jeg er jo blevet faster, og det har jeg ikke for fortalt til en lille nevø, som hedder Micky, og han er bare så sød, og meget stille faktisk at et to måneder gammelt barn at være. Til jul bliver vi mine forældre, min lillebror, hans kæreste, deres søn og så jeg, så det bliver en hyggelig lille flok. Jeg håber meget at julestemningen kommer til juleaften, når maden bliver lavet og spreder duft i hele huset. På mandag er det fire år siden jeg mistede min far, og som sædvanlig skal vi mødes på kirkegården ved hans gravsted, hvor vi tænder lys, og mindes. Bagefter skal vi til julemiddag hos hans x-kæreste Rikke også som vi plejer, så jeg håber meget på, at julestemningen kommer der. Når vi spiser god mad, og leger pakkeleg. Jeg kan ikke rigtig forstå, at det snart at jul jeg har det som om jeg ikke har kunnet følge med i tiden, og at den bare er gået forbi mens jeg har stået stille, og så kommer det hele bag på mig.