Dette indlæg er faktisk skrevet i torsdags, men jeg fik af en eller anden grund ikke lige lagt det herind.
Der er en oplevelse, som jeg gerne vil dele med jer, som skete i dag. Anne min kontaktperson har været på kursus i Nada. Nada er en akupunkturform, hvor nålene bliver sat i øret, og via nogle punkter der skal give noget ro. Det bliver brugt til folk med stress, angst og uro og til folk som er misbrugere. Jeg har hørt fra flere, at det er rigtig godt, og har en god effekt.
Anne og jeg havde så snakket om, at hun ville give mig Nada i dag, så vi gik ned i et møderum, som ligger nede i vores kælder, og så havde hun tændt nogle stearinlys, og sat noget stille afslappende dæmpet musik på i baggrunden. Jeg var ret spændt, og også lidt nervøs, da jeg slet ikke har prøvet den slags før. Til at starte med kiggede hun på mit øre, og så forklarede hun, at inden hun satte en nål i skulle jeg trække vejret ind, og i det jeg så pustede ud satte hun så nålene i jeg skulle gøre det, for at flytte fokus fra det med, at jeg fik sat en nål i øret, og det hjalp faktisk. jeg havde været lidt bange for at det ville gøre ondt, men det gjorde det næsten ikke. Der var blevet lavet kamillete, som jeg skulle drikke, for det kan være med til at give ro. Da jeg har fået sat alle ti nåle i fem i hvert øre lægger jeg mig hen på en sofa, og prøver på at slappe af, og i starten er det lidt svært, og jeg føler ikke rigtig nogen virkning, men lige så langsom får jeg en varme i kroppen, som går ned i mine fødder jeg får også en slags trykken for brystet, og bliver nærmest tung i maven og jeg føler, at det er lidt svært at trække vejret ordentligt og lidt som om der bliver pauser imellem hver vejrtrækning samtidig med det er det, som om der er noget, som løsner op inden i og giver slip varmen og strømmen af energi breder sig til hele kroppen. Det fungerer ikke rigtig for mig at ligge ned, da det er for svært at trække vejret og føles rigtig ubehageligt, så jeg ender med at sætte mig op i sofaen i skrædderstilling, og det gør det nemmere for mig, at trække vejret. Samtidig med energien og varmen i kroppen får jeg ligesom også mere ro i mit hoved tankerne finder ro, og stemmerne kommer på afstand det er som om der er et filter imellem dem og jeg, og at de ikke rigtig kan nå ind til den del af mig, som synes de er ubehagelige og skræmmende. Jeg føler også, at det er rart at være i min krop uden at det føles farligt. Under alt det her småsnakker Anne og jeg lidt sammen, og det gør det lidt svært for mig, at holde ordentligt fokus, og bar være. Da der er omkring ti minutter tilbage går hun ind og ordner nogle ting, og det er faktisk først der jeg sådan virkelig føler en eller anden form for virkning jeg bliver behageligt tung og afslappet i kroppen, og jeg forsvinder lidt ind i mig selv til et rart sted, så jeg sidder bare med lukkede øjne, og nyder bare at været i et rart og afslappet rum, hvor der kun er mig og roen og balancen. Da jeg åbner øjnene da Anne kommer tilbage har jeg det lidt, som om jeg har sovet i vågen tilstand og ligesom skal vende lidt tilbage til mig selv igen. Jeg var ret skeptisk omkring Nada, og var sikker på, at det ikke ville virke, men min skepsis holdt ikke stik, for det har haft en rigtig god virkning på mig, da jeg fik taget nålene ud og vi gik her op igen har jeg bare været rigtig træt på en god og rar måde, også rolig og afslappet. Jeg skal helt sikkert have Nada igen, og jeg glæder mig allerede til næste gang, for det har bare været en rigtig god, og meget rar oplevelse. jeg fortalte Anne efter behandlingen, at jeg er temmelig træt, og får af vide, at det der nogen som bliver. Da vi er kommet op konstatere hun, at jeg bare er rigtig træt, hvilket jeg svare ja til, og så er hun så sød, og kærtegner mit hår og min pande det kom lidt bag på mig, for sådan plejer hun ikke, at gøre det er da også rigtig rart, og meget trygt. Nada har bare været en virkelig god oplevelse, for mig.

Hvor lyder det spændende og dejligt, at det virkede. Og godt at høre, at din kontaktperson var så omsorgsfuld – det er virkelig rart med sådan en omsorg, synes jeg. Og trygt og beroligende.
Knus og tanker til dig.
Ja det er nemlig rigtig spændende, at den slags rent faktisk virker. 🙂 Jeg er også meget glad, for at det hjalp, så jeg glæder mig rigtig meget til på tirsdag, hvor jeg skal have en omgang til. 🙂 Du har ret i, at det er rigtig rart og trygt med omsorgen, men som jeg skrev kom det noget uventet, da hun ikke plejer at gøre den sals for mig. Også knus, og tanker til dig.