Halvandet år uden selvskade!

Det er en ganske særlig dag for mig, for i dag har jeg ikke skadet mig selv i halvandet år. Tænk en gang, at jeg er nået dertil, at det er så længe siden sidst det er lidt svært for mig, at forstå ind i mellem. Jeg synes faktisk, at jeg er ret sej, for det har virkelig krævet sine kampe, når trangen, lysten, tankerne, følelserne og forestillingerne fylder i mit hoved. Jeg er bare så glad for at jeg er nået så langt, som jeg er med selvskaden, for det troede jeg ikke på at jeg ville, for halvandet år siden. Der er rigtig mange folk omkring mig, som har hjulpet mig igennem alle månederne I ved alle, hvem I er. Men den som har hjulpet mig længst i dette forløb er mig selv, for det er mig, som har taget beslutningen om, at jeg vil holde endnu en dag, uge og måned uden selvskade det er der ikke andre som har gjort for mig. Men til gengæld har venner og andre omkring støttet mig og troet på mig, når jeg selv syntes at det har været svært at skulle kæmpe imod lysten til at skade mig selv. Noget af det, som har fået mig så langt i min kamp mod selvskaden er, at jeg flyttede ind i det socialpsykiatriske botilbud Nettet II, for der er jeg blevet mødt af både beboere og personale lige der, hvor jeg har haft brug, for at blive mødt, og det har bare betydet så meget for mig, og min udvikling. Så næste gang jeg igen skriver en blog vil det være toårsdagen uden selvskade, og jeg ved, at jeg sagtens kan nå dertil! Jeg har nemlig fundet nogle strategier, som jeg kan bruge, når lysten til selvskade fylder hos mig.